Mafiametoder: Samlede kræfter skal bekæmpe afpresning

Onsdag mødtes Odenses borgmester med repræsentanter fra Fyns Politi, Odense Cityforening, Horesta og Professionelle Danske Tatovører for at sparke indsats mod afpresning fra bander i gang.

Fyns Politi har anholdt og varetægtsfængslet tre medlemmer fra indvandrebanden Black Army for pengeafpresning. Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) slipper dog ikke grebet om den kriminelle bange så let.

- Jeg synes, det er frygteligt, at der er nogen, der introducerer sådan nogle mafiametoder i Odense og vil afkræve beskyttelsespenge af butikker, fortæller han.

Tidligere i februar kunne TV 2/FYN fortælle om fem tatovører i Odense, der alle var blevet afkrævet penge af medlemmer af Black Army. 

Derfor indkaldte borgmesteren onsdag eftermiddag til møde netop i forlængelse af sagen om afpresning af flere tatovører i Odense.

- Det er afgørende vigtigt, når vi ser sådanne mafiametoder i Odense, at vi står sammen som by og siger, at det vil vi ikke have skal fylde i Odense, siger Peter rahbæk Juel. 

Ud over borgmesteren deltog også politidirektør i Fyns Politi, Kit Claudi Grøn-Iversen, og chefpolitiinspektør, Lars Bremhøj, direktør for Odense Cityforening, Peter Bøgholm Kristensen, formanden for Professionelle Danske Tatovører samt en repræsentant fra Horesta.

- Vi synes, det er rigtig godt, at borgmesterforvaltningen i komunnen med det samme tager initiativ til at prøve at samle kræfterne for at sikre, at vi sender et signal om, at den enkelte butik ikke står alene, siger Cityforeningens direktør, Peter Bøgholm Kristensen.

Mødet er arrangeret på grund af den aktuelle afpresningssag. Frem over skal gruppen bruges som forum, hvor lignende sager kan håndteres og diskuteres. 

Odense-borgmester har indkaldt til møde for at finde løsninger på banders afpresning af Odenses forretningsdrivende

Oversigt

    Oversigt