Mand fik perforeret lunge med kniv i kolonihave i Odense

En mand fik punkteret lungen i forbindelse med knivstikkeri lørdag. Hans tilstand er dog stabil nu.

En mand i slutningen af 20'erne blev udsat for et livsfarligt knivangreb lørdag eftermiddag i Odense.

Knivstikkeriet skete i kolonihaveforeningen Søndergårds Haver, hvorfra politiet blev alarmeret klokken 16.16.

- Vi får at vide, at der er en mand, der er stukket med en kniv, og at han selv er kørt på hospitalet, fortæller vagthavende ved Fyns Politi.

En politipatrulje fik hurtigt opsporet offeret ved Odense Universitetshospital.

Her blev det konstateret, at han ud over skader på den ene arm også havde fået perforeret den lunge, der var klappet sammen.

Lægerne har dog siden sørget for, at mandens tilstand er stabil.

Det er fortsat ikke meget, som politiet ved om gerningsmanden og dennes motiv for angrebet.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt