Mary åbner fynsk læsekonkurrence

Den fynske læsekonkurrence "Sommerbogen" åbnes fredag på Hovedbiblioteket i Odense af H.K.H. Kronprinsesse Mary.

Omkring 200 børn deltager, når H.K.H. Kronprinsesse Mary fredag åbner læsekonkurrencen "Sommerbogen". Foruden kronprinsessen lægger også TV-værten og forfatteren Jacob Riising vejen forbi for at inspirere børnene til god sommerferielæsning.

"Sommerbogen" handler om lysten til at læse, og alle børn i alderen 7-14 år kan deltage frem til den 22. august. Børnene skal læse og anmelde mindst tre bøger på pallesgavebod.dk for at være med i konkurrencen, og anmeldelserne kan både skrives eller filmes.

Desuden er der som noget nyt i år åbnet op for, at hele skoleklasser kan deltage i konkurrencen. Den klasse, der anmelder flest bøger henover sommeren, vinder et forfatterbesøg af Jacob Riising.