Medicinpåvirket mand påkører afspærring i Odense

En 52-årig mand forkørte onsdag aften en afspærring i Odense og forsøgte at forlade ulykkesstedet.

Onsdag aften omkring klokken 22 spottede vidner en Mitsubishi Carisma, der påkørte afspærringen i krydset mellem Frederiksgade og Benediksgade i Odense.

En 52-årige bilist steg kort efter ud af bilen og forlod ulykkesstedet til fods.

Fyns Politi sendte en patrulje til stedet, der hurtigt fik opsporet chaufføren. Han virkede usammenhængende og påvirket.

- Han var ikke beruset, men noget andet var der i hvert fald, siger vagtchefen ved Fyns Politi.

Han blev derfor anholdt for at køre bil i narko- eller medicinpåvirket tilstand. 

Ingen kom til skade ved uheldet. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt