Melding om skud i Fyrreparken i nat

Politiet modtog søndag aften en anmeldelse om, at der lød brag i Fyrreparken i Odense. Det er dog endnu uvist, hvad der var årsag til bragene.

Søndag aften klokken 21.17 modtog politiet en anmeldelse om, at der lød skud i Fyrreparken i Odense. Politiet har undersøgt området, men har endnu ikke fundet beviser på, at der rent faktisk har været skud.

- Det kan ligeså godt være kanonslag, siger Erik Skov, vagtchef hos Fyns Politi.

Fyns Politi hører dog meget gerne fra folk, der har hørt eller set noget, der kan opklare, hvorvidt der har været skud i Fyrreparken søndag aften.

Oversigt

    Oversigt