Mellemstort skunklager beslaglagt af politiet

Fyns Politi har anholdt to mænd i forbindelse med ransagningen af et skunk-laboratorium i Volderslev ved Odense. Politiet betegner fundet som mellemstort.

Dagen igennem har naboer kunnet følge operationen på Volderslevvej og undre sig over, hvad der foregik.

- Vi har set indtil flere politibiler her på ejendommen og stort opbud af politifolk. En 12-14 betjente der gik rundt med hunde og afsøgt området heromkring laden, fortæller Torben Kristensen til TV 2/Fyn. 

Torsdag aften fortæller indsatsleder Henrik Strauss om fundet på ejendommen. 

- Vi kalder det et medium beslag. 

Da efterforskningen er i fuld gang vil han ikke uddybe fundet. 

Ifølge indsatslederen fik Fyns Politi mistanke om ejedommen, da de blev kontaktet af elselskabet.

- De fandt, at der var unaturligt højt strømforbrug.

De to anholdte mænd er ikke kendt for noget specielt, oplyser indsatslederen. 

 

 

Oversigt

    Oversigt