Mere hæder til Universal Robots

Den fynske robotproducent Universal Robots blev tirsdag hædret med DIRA Automationsprisen 2013. Prisen går til Esben H. Østergaard, som er medstifter og teknisk direktør for den fremadstormende virksomhed.

DIRA Automationsprisen 2013 blev overrakt til Esben H. Østergaard af økonomiminister Margrethe Vestager i forbindelse med åbningen af hi[13], der er en konfrecne om robotter og automatisering.

Esben H. Østergaard har stået i spidsen for den tekniske udvikling af robotterne UR5 og UR10 fra Universal Robots.

I følge priskomitéen har Esben arbejdet utrættelige med at skabe robotter, vi alle kan forstå og programmere. Robotterne er let anvendelige i både små og store virksomheder, og i sidste uge offentliggjorde Universal Robots i ny samarbejdsaftale med Volkswagen.

DIRA er et Dansk Robot Netværk og prisen blev uddelt af en jury bestående af erhvervsfolk, forskere og journalister.

Oversigt

    Oversigt