Stigende udgifter på det specialiserede velfærdsområde betyder, at Odense Kommune kigger ind i et merforbrug på i alt 100 millioner kroner i 2020.
Nu har partierne bag budgettet i Odense meldt ud, at man er blevet enige om, hvordan man foreløbigt skal løse udfordringen. Det betyder, at man i denne omgang slipper for besparelser for velfærdsområdet.
I budgettet for 2020 afsatte man 35 millioner kroner, netop fordi man forventede, at udgifterne på det specialiserede velfærdsområde ville stige. De penge bliver nu udmøntet. De resterende 65 millioner kroner findes i de såkaldte demografimidler i alle udvalg.
Det fremgår af en mail, Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), har sendt til byrådsmedlemmerne.
- Der kommer lidt færre børn og ældre, end vi regnede med sidste år. Det gør, at vi faktisk har nogle engangsmidler i hånden. Dem havde vi aftalt, at vi ville investere i at udbygge daginstitutioner, velfærdsteknologi og andre ting og sager. Vi har valgt at omprioritere dem, så vi kan give dem til det specialiserede område i 2020, så vi ikke skal i gang med at lave besparelser, siger Peter Rahbæk Juel.
Forligskredsen består af Radikale Venstre, SF, Alternativet, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Mindre befolkningsudvikling end forventet
Det specialiserede velfærdsområde dækker blandt andet tvangsfjernelser, unge og voksne med særlige psykiske udfordringer og voksne med senhjerneskader. Både børn- og ungeområdet, ældre- og handicapområdet og beskæftigelses- og socialområdet er derfor påvirket af de stigende udgifter.
Demografimidlerne, som nu bliver anvendt til at dække merforbruget, bruges normalt til at dække de omkostninger, der følger med i takt med befolkningsudviklingen.
Men befolkningsudviklingen i 2019 og 2020 har været mindre end forventet, og derfor kan man nu dække merforbruget med demografimidlerne i stedet. Til gengæld er udgifterne til det specialiserede velfærdsområde steget markant mere end forventet.
- Der er en prognose, der har ændret sig i en retning, og der er en, der har ændret sig i en anden. Det betyder så, at vi kan prioritere om, så vi ikke skal ud i besparelser på velfærdsområdet, siger Peter Rahbæk Juel.
En stor del af det forventede merforbrug er på det såkaldte myndighedsområde, hvor kommunen har svært ved at styre udgifterne, fordi de er bundet af lovgivningen. Hvis for eksempel en læge henviser en borger til vederlagsfri fysioterapi, skal kommunen betale regningen.
Langsigtede løsninger
I forbindelse med budgetforliget for 2020 igangsatte forligskredsen en ekstern undersøgelse af det specialserede velfærdsområde i kommunen. Rapporten forventes at ligge klar i juni.
Ifølge mailen til byrådsmedlemmerne skal alle forvaltninger arbejde ud fra anbefalinger fra eksterne undersøgelser for at "skabe en langt mere effektiv og omkostningsbevidst drift"
I mailen fremgår det også, at man mener, problemet kræver løsning på nationalt plan, hvor blandt andet den kommende økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen vil spille ind. Derudover forventer man, at udfordringen vil kræve flere forhandlinger om ændrede prioriteter.
- Vi har givet hinanden håndslag på, at når vi skal lægge budget i 2021, så skal vi finde langsigtede, holdbare løsninger. Det, vi har løst i dag, er 2020. Til efteråret finder vi langsigtede løsninger for 2021 og frem, siger Peter Rahbæk Juel.
Forligspartierne vil snarligt mødes og aftale den konkrete fordeling af midlerne.