Af Claus Skjoldborg Larsen, Socialdemokratiet, Odense
Tilbage i 80'erne er jeg opvokset på Jacob Hansensvej i et boligsocialt område i Odense som dengang også havde sine udfordringer, men det var mit barndomshjem på godt og ondt. Jeg husker min opvækst på Jacob Hansensvej.De fleste mødre gik hjemme og passede os unger, så der var altid en flok børn at lege med, når vi gik ud.
Min mening - på vej mod valg
Og her gik vi ikke op i, om Michaels mor ikke havde arbejde, eller at Pers far var ansat på Dalum Papirfabrik, ligesom status for de mange af de andres forældre ikke var vigtigt. Vi var jo bare børn uden bekymringer.
Så kom skoletiden og her fandt vi hurtigt ud af, at os fra Jacob Hansensvej var de børn, som andre ikke ville lege med. Et ord, som altid har printet sig fast i mit baghoved og hukommelse, og som jeg husker den dag i dag, som en voksen mand, var, at andre børn tit sagde til os: "I kommer jo bare fra "Jacobslumsvej"."
"Jacobslumsvej" var ikke bare et simpelt ord. Dette var også et stempel på vores pande, som fik os børn fra Jacob Hansens Vej til at føle os anderledes og måske også mindre værd end de andre børn fra de pænere, omkringliggende kvarterer.
Det bidrog til at skabe "os"- og "dem"-mentalitet, som ikke var godt for nogen af os.
Tilbage i tiden i England havde man lavet et forsøg i skolen, om lærernes syn på børn havde indvirkning på indlæring. Det var sådan, at middelklassens børn var sat på de første rækker i klassen, mens underklassens børn havde pladser bagest i klassen.
Forsøget gik ud på at bytte om på elevernes pladser uden lærernes viden. Ændring i siddepladserne og rækkerne, hvor eleverne sad, betød "mærkeligt" nok, at underklassens børn begyndte at lære mere, idet der kom andre forventninger og syn på dem fra lærernes side.
Så ja, ordet som "ghetto" eller den negativ omtale om almennyttigt boliger er med til at stigmatiserende og dermed med til at fastholde mennesker i en negativ spiral.
