Af Sarah Alicia Sørensen, Liberaterne, Odense
Der er mange årsager til, at børn med psykiske problemer ikke kommer i skole ofte på grund af eksklusion eller ubehag ved at være i skolen. Som autist bliver man påvirket af omverdenen på en anden måde end andre. Så derfor skal vi i skolesystemet indtænke løsninger, der tilgodeser alle.
Som autist har man behov for forudsigelighed og struktur. Derfor bør man eksempelvis ikke lade autistiske børn indgå en rotationsordninger i klassen, da blot det at skulle sidde på en ny plads kan være en stor udfordring.
Min mening - på vej mod valg
Hvis man har et fysisk handicap, så er det ofte let for omverdenen at se. En kørestolsbruger skal have en rampe for at komme over en kantsten, mens at det psykiske handicap kommer ikke på samme måde med umiddelbare løsninger.
Vi ved, at pårørende og netværk kan være med til at skabe en afgørende forskel for mennesker med psykiske lidelser. Derfor skal vi styrke indsatsen ikke kun for det enkelte menneske, men også for netværk og pårørende.
Vi skal nedbryde de tabuer, der er forbundet med psykisk sygdom, og det kan kun ske gennem oplysning. Åbenhed og fri dialog er vejene frem til at undgå tabuer, ikke kun i klasselokalet, men også i samfundet generelt.
Vi skal uddanne lærerne til at kunne håndtere og arbejde med psykiske problemer, men vi kan ikke lægge alt på skulderne af lærerne, da alle kan ikke være eksperter i alt. Derfor skal vi have et tilgængeligt beredskab, som kan hjælpe undervisere og pårørende i situationen, når behovet er der.
Vi kender alle 30-2, når det kommer til hjertemassage, og der er gjort en stor indsats for øge kendskabet til livreddende førstehjælp. Måske vi skulle overveje kurser i psykisk førstehjælp?
Lærerne og forældre skal være i tæt dialog, så de kan stå sammen om opgaven.
Hvis vi ikke hjælper nu og får skabt de rigtige rammer, så vores ungdom får et miljø i skolen, der tilskynder den enkeltes lyst til at være der og blive uddannet. Så risikerer vi at tabe de unge på gulvet, da kun 57% af de unge 25 årige med psykisk sygdom har gennemført en ungdomsuddannelse. Det er 33% mindre end øvrige unge.
Det kan vi ikke være bekendt. Vi skal finde løsninger, hvor vi favner og hjælper mennesker til en uddannelse og til et meningsfuldt liv.
Jeg ved godt, at jeg ikke har alle løsningerne, jeg ved ikke engang, om jeg har de rigtige løsninger. Men jeg ved at uden fokus og udvikling, så kommer vi ikke i mål. Og husk nu, det handler om mennesker.