Der er nye kollegaer og flere timer på vej til pædagoger i både kommunale og selvejende børnehuse i Odense Kommune.
Selv to timer kan mærkes. Enhver time betyder noget derude.
Børn- og Ungeudvalget har tirsdag besluttet, at alle odenseanske børnehuse skal have del i de 17,6 millioner, som kommunen har modtaget til at hæve normeringerne i daginstitutionerne.
Det oplyser Odense Kommunes børn- og ungeudvalg i en pressemeddelelse tirsdag. Det er noget, der kommer til at kunne mærkes, forklarer Odenses børn- og ungerådmand, Susanne Crawley, til TV 2/Fyn.
- Hvis man tænker den modsatte situation, hvor vi skulle til at tage medarbejdere for 17 millioner, så er jeg ret sikker på, at man ville kunne mærke det. På samme måde vil man også kunne mærke, når vi sender nye medarbejdere for 17 millioner kroner ud i vores børnehuse, siger hun.
De 17,6 millioner kroner kommer fra de 500 millioner kroner, som regeringen afsatte til at indføre minimumsnormeringer i finansloven 2020 sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.
Enhver time betyder noget
Udsigten til minimumsnormeringer glæder også Børne- og Ungdomspædagogernes landsforbund (BUPL).
- Selv to timer kan mærkes. Enhver time betyder noget derude. Det er også de timer, der er blevet taget fra institutioner gennem rigtigt mange år, så alt kan mærkes, siger Rikke Hunsdah, der er formand for BUPL Fyn til TV 2/Fyn, og fortsætter:
- Man kan sige, at det ville være bedre, hvis man kunne få en hel pædagog per børnehus, for så kunne man ansætte en ny til det, men når det nu er, som det er, og pengene ikke rækker ind i himlen, så er det bedre, at det bliver fordelt på de pædagoger, der er derude nu.
Ifølge Rikke Hunsdahl arbejder rigtigt mange pædagoger på deltid, og det ville kun være godt, hvis de kunne få lov at gå op i tid, forklarer hun.
- Det er der mange pædagoger, der har valgt, men der er stadig også pædagoger, der gerne vil op i tid, men som også siger til os, at de ikke kan holde til at være der i flere timer, fordi arbejdet er for hårdt, siger hun og tilføjer, at minimumsnormeringer kan gøre det mere overskueligt for pædagogerne at arbejde længere.
Pengene skal bruges på pædagogisk personale og ikke på pedeller eller rengøringspersonale, skriver udvalget i pressemeddelelsen.
Vuggestuebørn tæller to
Børn- og Ungeudvalget har fordelt pengene efter det, de betegner som antal ’børneenheder’ i institutionerne.
- Vi har valgt at fordele dem sådan, at pengene simpelthen følger børnene ud i det enkelte børnehus, så alle børnene får sådan set det samme beløb, forklarer rådmand, Susanne Crawley.
Børneenhederne vægter børnene forskelligt efter alder, så vuggestuebørn tæller to og børnehavebørn tæller én børneenhed.
Dagtilbuddene kan altså forvente at modtage godt 2.000 kroner per børnehavebarn og næsten 4.000 kroner per vuggestuebarn til flere pædagoger.
Det er den helt rigtige måde at fordele pengene på, mener Rikke Hunsdahl.
- Alle husene har brug for et løft. Når vi snakker om minimumsnormeringer, er det jo ikke sådan, at det kun er nogle børnehuse, der skal løftes, og andre ikke skal, forklarer hun.
Flere penge i fremtiden
Det er formentlig ikke sidste gang, at pædagogerne kan se frem til at få flere kolleger og timer i Odense Kommune.
Ifølge finansloven for 2020 vil de 500 millioner kroner, der er blevet delt ud af i denne omgang, stige til 1,6 milliarder kroner i 2025.
Ifølge både rådmanden og Rikke Hunsdahl er der rigeligt fynske pædagoger, der sidder klar til at tage de stillinger, der dukker op.
- I særlig grad på Fyn er der jo desværre en række ledige pædagoger, men det betyder jo også, at der er pædagoger, man kan rekruttere, siger Rikke Hunsdahl.
Men selvom de 17,6 millioner til normeringer er kærkomne, så er der lang vej endnu.
- Det er sådan set bare om at komme i gang og få brugt alle de penge, der overhovedet kan skaffes til at skabe nogle bedre vilkår for både børn og pædagoger derude. Der er brug for det, for der er rigtig lang vej til den ideelle minimumsnormering, afslutter Rikke Hunsdahl.