Minister på integrationsrundtur i Odense

Odense fik idag besøg af Integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech. Hun har selv ønsket at se nærmere på et par af kommunens integrationsinitiativer.

I godt humør

Klokken 12 i dag tog borgmester, Jan Boye, imod integrationsministeren i Odense kommunes gæstekantine. Birthe Rønn Hornbechs formål med besøget var at høre mere om byens integrationsindsatser, og turen gik efterfølgende hen til børnehuset Granparken og Jobcentret.

Her blev der holdt oplæg om blandt andet sproglig integration for tosprogede børn og jobintegration på arbejdsmarkedet.

- Jeg er fuldkommen enig i kommunens metoder, og jeg bliver altid i godt humør af at komme ud og høre engagerede mennesker tale om deres arbejde, siger ministeren.

Hendes besøg kommer i forlængelse af, at Odense Kommune og Integrationsministeriet netop har indgået et samarbejde om udviklingen af nye integrationsindsatser.

Dagen sluttede kl. 16.00 med et besøg i kulturhuset i Vollsmose.

Oversigt

    Oversigt