Missil i Odense

Et af de meget omdiskuterede Hawk-missiler vender nu tilbage til Fyn. I 80erne skabte missilerne frygt for at Odense blev mål for atombomber. I dag var det dog mere fredeligt.

Efter 12 års fravær vendte et af Hawk-missilerne i dag tilbage til Fyn. Denne gang dog uden sprængstof og raketmotor. Missilet skal indgå i en udstilling på Odense Bys Musseer med titlen "Fyn Besat" om hvordan fynboerne har være påvirket af forskellige konflikter i historien.

- Hawk-missilet er et eksempel på, hvordan den kolde krig kom helt tæt på fynboerne, fortæller Lise Gerda Knudsen, der er museumsinspektør, Odense Bys Museer.

Hawk-missilerne kom til Fyn i 1985 - under stort postyr og lokal politisk modstand.

- Da man begyndte at tale om, at man skulle have missilerne op, vakte det stor folkelige modstand. Man var bange for at gøre Odense til et potentielt atombombemål, siger Lise Gerda Knudsen.

Missilerne var først midertidigt opstillet ved Nyborg, derefter ved Rønninge Søgaard ved Langeskov, inden de i 1987 kom til den faste placering på Højstrup Øvelsesplads ved Odense. Missilerne skulle styrke det dansk luftforsvar ved et eventuent angreb fra Østblokken.

Hawk-missilerne blev flyttet til Jylland i 2001. Da var den kolde krig forlængst slut.

Udstillingen "Fyn besat" åbner 30. august samtidig med indvielse af de nye bygninger ved Møntergården.

Oversigt

    Oversigt