De ansatte på botilbuddet Grevenlund i Odense er i høj risiko for at blive udsat for vold, og alarmsystemet dækker kun 75 procent af matriklen og har derfor flere “døde” punkter. Det har Arbejdstilsynet konkluderet efter et besøg på bostedet.
Det bekymrer Ulla Englich, hvis datter arbejder på bostedet i det sydøstlige Odense, at alarmsystemet ikke dækker hele matriklen.
- Jeg bliver ked af det og kan næsten ikke have det. Det er frygten for, at der sker noget, siger Ulla Englich til TV 2/Fyn.
I sidste uge kunne vi på TV 2/Fyn fortælle, hvordan alarmsystemet ikke virker optimalt.
Bostedet har derfor fået et strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Det betyder, at Odense Kommune nu betaler 465.000 kroner at opgradere alarmsystemet på Grevenlund.
Chef: Grevenlund kunne godt vente
Efter planen skulle pengene til et alarmsystem, som dækker hele området, først findes i budgettet for 2018.
- Vi laver hele tiden en vurdering af, hvordan vi får mest mulig sikkerhed for de penge, vi har til rådighed, siger ældre- og handicapchef i Odense Kommune, Kim Bøg-Jensen.
- Det er en måde at afklare, hvad behovene er, så vi kan prioritere de penge der, hvor de gør mest gavn. Den faglige vurdering var altså her, at Grevenlund godt kunne vente til næste år, forklarer han.
Botilbuddet har 16 beboere, hvor halvdelen altså er domsanbragt på grund af domme for drab, vold og voldtægt. Der er også flere af beboerne, der har en sindslidelse eller gennemgribende adfærdsforstyrrelser, der kan betyde udadreagerende adfærd.
De "døde punkter" betyder, at alarmen bliver registreret det sted, hvor der sidst var en censor. I en episode med en voldelig beboer kan det koste dyrebare minutter.
Det mærkede en medarbejder i forsommeren, hvor en ansat udløste alarmen på parkeringspladsen, som er et af de "døde punkter". Men alarmen blev registreret som om den kom fra en beboers lejlighed, og de andre ansatte løb forgæves dertil. I mellemtiden fik den ansatte flere slag af beboeren.
Jeg synes, det er noget svineri
Ulla Englich forstår ikke, hvorfor alarmsystemet ikke har dækket hele området fra starten af, når kommunen har vidst at det ikke var tilfældet.
- Jeg synes, det er noget svineri. Jeg fatter ikke, hvorfor det ikke er blevet etableret fra starten. Jeg kan simpelthen ikke forstå det, fortæller Ulla Englich.
Politikere kræver redegørelse i sagen
Byrådsmedlem Kristian Guldfeldt (K) erkender, at det er et stort problem, hvis de ansatte ikke kan gå trygt på arbejde. Han har bedt om en redegørelse fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune i sagen.
- Det er vigtigt, at det er trygt og sikkert at gå på arbejde i Odense Kommune, og det kræver, at vi undgår sådan nogle sager i fremtiden, for det er ikke godt nok, hvis vi skal ud i et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, siger Kristian Guldfeldt.
Jeg synes, man burde erkende, at man har lavet en fejl
Byrådsmedlem Christel Gall (DF) mener, det er fejl, der er til at tage føle på.
- Jeg synes, det er en fejl. Jeg synes, man burde erkende, at man har lavet en fejl og så få det rettet nu, siger Christel Gall.
Politikerne i Odense venter nu på en redegørelse fra Ældre- og Handicapforvaltningen.