Motionslegeplads for voksne i Odense

Fra på lørdag får voksne deres egen legeplads i Odense, når Odense Kommune indvier en ny såkaldt motionslegeplads i Munke Mose.

Motionslegepladsen består af 12 redskaber, hvor voksne kan træne både styrke, kredsløb, balance, smidighed og koordination.
 
Den nye legeplads er skabt af iværksætterfirmaet Norwell Form under projektet Legende motion for voksne. Inspirationen kommer fra Kina.

Legepladsen bliver indviet af flere kendte sportsstjerner og efterfølgende er der et tre kilometer motionsløb for alle interesserede. Den er støttet af Udviklingsforum Odense og H.J. Hansens Fond.

Indvielsen finder sted klokken 10 i Munke Mose.

Oversigt

    Oversigt