- For pokker, hvor jeg glæder mig!
Museumsinspektør Maria Lauridsen fra Odense Bys Museer er på vej gennem Hunderupskoven i Odense. På vej mod sine kolleger, der netop er gået i gang med de fine graveredskaber.
Allerede i januar fandt museet ud af, at der lå en grydelignende ting gravet ned i skovens muld. Det var en frivillig detektorfører, der rutinemæssigt ledte efter metalspor i jorden. Og denne gang gav det pote. Da museets folk afdækkede toppen, konkluderede de at der var tale om en nedgravet gryde af et kobbermalm-materiale.
Og konklusionen er nærliggende: Hvis man graver noget ned, kan det være for at skjule noget af værdi. Måske en skat, måske noget af arkæologisk interesse.
Spændingen bliver ikke mindre af, at man tidligere har fundet den såkaldte Hunderupskat kun få hunderede meter fra dagens udgravning. Den bestod af 800 mønter fra 1300-tallet, lagt i en potte.
Efter detektorfundet i januar blev gryden dækket til igen, for at at vente til jorden var frostfri. Og det er den nu.
- Det er ikke meget, man kan se endnu, men hvis du kigger ind dér...
Maria Lauridsen og hendes kolleger graver sig tættere på gryden, og man kan lige skimte noget metal. Men hvilket metal, det er hun lidt i tvivl om.
- Når vi kigger på den nu, ser den meget jernagtig ud. Og hvis det er en støbejernsgryde, så ændrer det på tiden. I så fald vil gryden være yngre.
Men uanset metaltypen, så er Maria Lauridsen nysgerrig på historien bag gryden.
- Vi kan se på de gamle kort, at der har været skov her siden starten af 1800-tallet, og formentlig meget længere tilbage. Hvorfor har man sat gryden her? Hvis man ville smide den ud, hvorfor så gøre sig den ulejlighed at sætte den så fint?
Ganske langsomt får arkæolog-holdet gravet sig ned under gryden og løftet den fra mulden. Jorden får lov at blive liggende inde i gryden, så man på museet kan gå fint til værks.
Museumsinspektøren kan nu kigge nærmere på genstanden.
- Det er en zinkbalje af en slags. Den kan have ligget i skovbunden i 100-150 år, afhængig af fugt og så videre. Og så må vi så se, hvad der ligger i. Om der ligger noget i, eller vi bare har været ude og grave efter to baljer.
Og når Maria Lauridsen siger to, så er det fordi der under gravearbejdet dukkede endnu en balje op, nedgravet lige ved siden af den første.
I løbet af kort tid kan museet afgøre, om baljerne er en skat..... eller skrot.
