Munkemose genåbnet - mand anholdt

Hunde afsøgte søndag morgen og formiddag et område i Munkemose efter spor i mulig sædelighedssag.

Opdatering
Clock02. aug 2020, kl. 11:47
Artiklen er gennemskrevet med nye oplysninger i sagen.

En mand er anholdt i forbindelse med mistanke om en sædelighedsforbrydelse i Munkemose i Odense centrum, oplyser Fyns Politi.

Søndag morgen og frem til ved 11-tiden var dele af Munkemmose afspærret og Fyns Politi tilstede med hunde i Munkemose.

Ifølge vagtchef Milan Holck Nielsen ledte man efter spor, som kan be- eller afkræfte anmeldelsen.

- Vi har mistanke om et overgreb. Formentlig en sædelighedssag, som er sket i de små morgentimer, siger vagtchefen.

Han oplyser, at en kvinde har været til undersøgelse på hospitalet og der vil blive foretaget afhøringer, når offer og anholdte er "egnet til det". 

TV 2/Fyns mand på stedet fortæller, at der er afspærret et område midt i Munkemose. Det betyder at cyklister og gående ikke kan komme igennem.

Vagtchef Milan Holck Nielsen er meget fåmælt om sagen, men oplyser at der endnu ikke er planer om, at fremmstille den anholdte i grundlovsforhør.

 
 
Foto: Morten Urup Skov