Mogens Bo Henriksen fægter med en pind for at skabe en passage gennem brændenælderne ned til vandkanten. Til daglig er han museumsinspektør for Odense Bys Museer, men i dagens anledning har han skiftet slips og laksko ud med vaders.
Et levn fra en svunden tid er nemlig dukket op under Odense Ås overflade.
- Skal vi kaste os ud i bølgen blå, udbryder han, mens han med raske skridt træder ned på åens sumpede bund.
Det er nogle enorme sten på op til to meter i diameter, der har vakt Mogens Bo Henriksens interesse. Efter at have ligget skjult i mere end 800 år er de kommet til syne på grund af den lave vandstand i Odense Å.
- I eventyrbøgerne læser man ind i mellem om store templer, der dukker op i den sydamerikanske jungle. Det er ikke samme forhold, vi har her, men på en fynsk skala er det da oppe i den størrelsesorden. Det er som Atlantis. Det druknede univers, der ligger lige for fødderne af os, jubler Mogens Bo Henriksen.
Ifølge museumsinspektøren blev stenene brugt som et fundament for at skabe en overgang fra den ene bred til den anden og giver dermed svar på et ellers ubesvaret spørgsmål.
- Der plejede at ligge nogle store og velbyggede gårde langt pokker i vold fra nærmeste landsby. Det gav ingen mening, hvorfor de lå der. Nu har vi plottet den her stensætning ind på et kort. Så giver det pludselig mening. Så kan vi se det i sammenhæng, med hvad der har ligget på den anden side.
Mogens Bo Henriksen trasker videre og fisker en tom ølflaske op fra åen.
- Man gik også rundt herude i ølalderen, kan jeg se. Der er en, der har fået sig en pilsner, siger han og tjekker for en flaskepost. Den var tom.
Museet kom på sporet gennem et tip fra en forbipasserende og opfordrer til, at man holder øjne og ører åbne og melder ind, hvis man ser noget usædvanligt.
- For en borger i Odense må det jo være en fantastisk oplevelse at gøre sådan et fund og være med til at sætte aftryk på sin bys og sin egen historie.
Også i Nyborg mærker man historiens vingesus. Her har man netop besluttet at genoptage renoveringen af Nyborg Slot.
