Myldretidstrafik ramt af VM: Eftermiddagskø flere steder i Odense

Multisport World Championships Festival er begyndt, og fredag, søndag og lørdag den 14. juli giver det store trafikale udfordringer i flere fynske byer.

Løbere og cykelryttere ræser fra fredag og ti dage frem gennem Odense, Middelfart, Svendborg og Otterup. 

Multisport World Championships Festival er skudt i gang, og inden festivalen slutter den 14. juli er fem verdensmesterskaber blevet afviklet på Fyn.

Det betyder, at flere veje vil blive spærret af, og trafikanter skal finde alternative ruter. 

Festivalen melder om 3.500 deltagere, og Fyns Politi forventer et stort antal tilskuere. 

Opdatering
Clock06. jul 2018, kl. 12:10
Der er meldinger om tæt trafik flere steder i Odense fredag middag.
Clock06. jul 2018, kl. 12:11
- Der er stort pres på trafikken mange steder i byen. Men særligt ved Odins Bro og Odense Midtby er der lige nu propper i trafikken og lange køer, siger Kenneth Taanquist, der er leder af Fyns Politis indsats under Multisport World Championships Festival.
Clock06. jul 2018, kl. 12:12
- Der er pres på omkørslerne mange steder, og det gør det ikke bedre, at skiltningen nogle steder er flyttet eller mangelfuld. Samtidig er der også bilister, der ikke overholder skiltningen, og det giver yderligere gener for alle trafikanter, siger Kenneth Taanquist.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Lang kø ved Odins Bro fredag eftermiddag. 
Fotograf: Ole Holbech

- Af hensyn til sikkerheden under afvikling af konkurrencerne vil lange strækninger være afspærret helt for trafik, hvilket kan give trafikale udfordringer, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Odense

Værst går det ud over Odense, hvor store dele af Odense C og Odense M fredag og søndag i denne uge samt lørdag den 14. juli vil være spærret helt af for trafik i tidsrummet fra klokken 8 om morgenen til klokken 20.30.

Præcis hvilke veje, der vil blive spærret af og hvor længe, kan du se her

Der skal afvikles duatlon-disciplinen på to distancer, ruterne kan du se herunder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Svendborg

Tirsdag den 10. juli er Svendborg værtsby for triatleterne, der skal både svømme, cykle og løbe sig gennem Svendborg og opland.

Trafikanter skal forvente afspærringer omkring havnen, i midtbyen og i det østlige Svendborg. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Middelfart

Dagen efter er festivalen nået til Middelfart, hvor området omkring lystbådehavnen og de nærliggende villakvarterer vil være spærret af både den 11. og 12. juli. 

Her skal der afvikles aquatlon, hvilket er en kombination af svømning og løb. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Otterup

På festivalens sidste dag afvikles triatlernes verdensmesterskab på den lange rute, der indebærer tre kilometer svømning, 120 kilometer cykling og 30 kilometer løb.

Efter svømmeturen i Odense Fjord skal triatleterne cykle to gange rundt på en 60 kilometer lang rute med start i Odense, hvorfra de kører nordpå. 

Inden rytterne er tilbage i Odense, har de først været gennem Otterup og flere af de øvrige byer på Nordfyn.

Efter cykelturen skal deltagerne skifte cykelskoene ud med løbeskoene, hvilket sker i parkeringskælderen under Thomas B. Thriges Gade. Herefter skal de løbe fire runder på løberuten, der går ind over Flakhaven, ned i Munke Mose og videre ud i Odense M.

For at sikre trafikanter mulighed for at krydse de afspærrede veje, etablerer Fyns Politi overgange gennem løbet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Parkeringsforbud

Mens festivalen står på har Fyns Politi oprettet midlertidigt parkeringsforbud på de berørte strækninger, og ulovligt parkerede biler vil blive fjernet. Alle steder vil der i god tid blive skiltet med parkeringsforbud. 

Derudover understreger politiet, at det er vigtigt, at tilskuere og trafikanter holder sig uden for afspærringerne - også selvom der umiddelbart ikke er løbere eller cykelryttere i sigte.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Konkurrencerne afvikles nemlig ikke i en samlet gruppe, men i små grupper eller enkeltvis.

- Derfor kan det nogle steder opleves som om, der ikke er aktivitet, men pludselig kan der komme en cykelrytter eller løber med høj fart, skriver politiet.

De fem verdensmesterskaber, der afvikles, er duatlon, cross triatlon, aquatlon, aquabike og triatlon på den lange distance. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt