Mystik om tildækkede nummerplader

Nummerplader indsvøbt i hvidt plastic har fået alarmklokkerne til at ringe hos 3F Transport i Odense. Det er igen vikarbureauet JS Consulting der er i skudlinjen

Har taget fotos

Ifølge John Noack fra 3F bliver polsk arbejdskraft hyret af JS Consulting hver morgen kørt rundt i busser, hvor nummerpladerne er skjulte.

For at dokumentere dette har han taget billeder af busserne og overgivet materialet til politiet.

- Jeg synes det er meget mystisk, siger han.

Han vil gerne have undersøgt om der er rod med de midlertidige arbejds- og opholdstilladelser.

- Busserne med de afdækkede nummerplader har ifølge mine oplysninger kørt rundt i ni måneder, siger han.

Politiet vurderer

Hvis busserne viser sig at være polske kan der være tale om ulovlig kørsel.
Udenlandske vognmænd må kun transportere personer i Danmark i korte perioder.

- Det er ikke sikert der er noget i sagen, det må vi lade politiet vurdere, siger John Noach.

I foråret var JS Consulting og 3F også i carambolage. Her krævede 3F at JS Consulting efterbetalte et millionbeløb til 140 polakker i manglende løn.
Samtidig blev JS Consulting anmeldt for brud på udlændingeloven.

Oversigt

    Oversigt