Navne på letbanetog: "Brunneren" slog alle rekorder

"Brunneren" endte med at blive den absolutte stemmesluger, da Odense Letbane sendte 37 konkrete navneforslag til afstemning.

Afstemningen om navnene til Odenses letbanetog sluttede onsdag 24. oktober, og i alt 3.468 har i stemt. Og der er ikke meget tvivl om, hvilket navn der var mest populær.

I alt 1.898 har stemt på "Brunneren".

Navngivningen af Odenses letbanetog har kørt i tre faser. Først skulle der findes et tema, og her kom der næsten 1.500 temaforslag ind. Dommerkomiteen udvalgte et enkelt, nemlig "At rejse er at leve".

I anden omgang kunne borgere komme med konkrete navneforslag inden for temaet. Her kom der næsten1.500 navneforslag. Dommerkomiteen udvalgte i alt 37 navneforslag til afstemningen, og nu er de 16 navne så fundet.

- Nu ligger det i hvert fald fast, at vi får et letbanetog med navnet "Brunneren", og det er jeg personligt glad for. Det var én af mine egne favoritter - og brunsvigeren falder tydeligvis også i mange andres smag, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V) i en pressemeddelelse.

De 16 navne til letbanetog

Alle tognavnene vil komme til at stå på letbanevognene, hvor de også bliver illustreret med en passende grafik, oplyser Odense Letbane.

- Jeg er utroligt glad for og også positivt overrasket over, at så mange har deltaget i processen. Og med de næsten 3.500, der har deltaget i den endelige afstemning i tredje fase, synes jeg godt, at vi kan tillade os at sige, at letbanens kommende brugere virkelig har grebet chancen for at byde ind og sætte deres eget lille aftryk på letbanen, siger Peter Rahbæk Juel, (S).
 
- Vi ved også, at navngivningen har vækket debat. Vi har hele tiden opfattet det som et selvstændigt succeskriterium, at så mange som muligt skulle engagere sig i processen - og det, må man sige, er lykkedes, siger Peter Rahbæk Juel.

På TV 2/Fyn stemte 1.300 brugere i alt om navne til letbanen. 38 procent af dem var enige i, at et af letbanetogene skulle hedde "Brunneren". "Eventyret" var det næstmest populære navn på TV 2/Fyns afstemning med 13 procent. 

FAKTA OM AFSTEMNINGEN

Oversigt

    Oversigt