Nedrivning i Vollsmose: Sådan vil det foregå

Genhusningen af beboerne i Vollsmose begynder cirka et år før nedrivningerne begyndes.

1.000 boliger i Vollsmose skal henover de kommende år rives ned i Vollsmose. De første 26 boliger ned efter nytår, men hvad er egentlig planen?

TV 2/Fyn har spurgt Nanna Sjørslev Muusmann, som er kommunikations- og boligstrategisk chef hos boligselskabet Civica, om forløbet.

- Det fungerer sådan, at de bygninger der skal rives ned og de boliger der skal nedlægges, det er noget der sker med små 100 boliger om året.

- Vi ser den første nedrivning i slutningen af 2021, og det bliver i Bøgeparken. Den næste bliver i Birkeparken.

- Derfor vil beboerne opleve, at der løbende kommer information fordi deres planer begynder at blive lagt, siger Nanna Sjørslev Muusmann og råder beboerne til, at holde øje med deres postkasser og opslag i opgangene.

Genhusningen begynder cirka et år før nedrivningerne begyndes. For eksempel begyndes genhusningen af de involverede husstande i Bøgeparken i slutningen af 2020.

- Hver enkelt husstand vil få en samtale, og så vil man tage højde for ønsker og behov og hvilken bolig man kommer fra. Og så skal man orsøge at matche med ledig bolig ude i byen.

Boligselskabet FAB har cirka 200 af boligerne og Civica de resterende knap 800 boliger i Vollsmose. Derudover har begge selskaber boliger over hele byen, og cirka hver syvende bolig, der fraflyttes ude i byen, reservereres til genhusning, oplyser Nanna Sjørslev Muusmann.

Interview med Nanna Sjørslev Muusmann, Civica.
Fotograf: Alex Syrik

Oversigt

    Oversigt