I det fynske folks tjeneste

No justice - no peace: Demonstration i Odense samlede hundredevis

Onsdag eftermiddag var hundredevis af mennesker samlet i Odense for at demonstrere imod den politivold og racisme, der foregår i USA. Demonstrationen kommer i kølvandet på, at situationen i USA er eskaleret efter George Floyds død.

Demonstrationen imod politivold i USA og racisme i Odense startede klokken 17, hvor flere hundrede mennesker var mødt op. Foto: Louise Koustrup

Organisationen "Racismefri By - Odense for mangfoldighed" stod bag demonstrationen. Foto: Louise Koustrup

Flere steder i verden foregik der demonstrationer. Også i Odense. Foto: Louise Koustrup

Det var en god blanding af unge som gamle, der støttede op om demonstrationen. Foto: Louise Koustrup

Lene Junker er talsperson for "Racismefri By - Odense for mangfoldighed" og stod for at styre talerne. Hun holdte selv åbningstalen. Foto: Louise Koustrup

Inden demonstrationen gik i gang, var det muligt at lave sit eget banner på banegårdspladsen. Foto: Louise Koustrup

Stort set alle fremmødte havde bannere eller skilte med til demonstrationen. Foto: Louise Koustrup

Demonstrationen blev ved til klokken 18.15, hvor folk fordelte sig og gik mod Kongens Have. Foto: Louise Koustrup

1 af 8

Solen bager over hundredevis af mennesker på banegårdspladsen i Odense. De sætter sig på hug med armen i vejret til ære for George Floyd, og alle andre ofre for politivold i USA.

Demonstrationen kommer i kølvandet på den eskalerede situation i USA, hvor der bliver demonstreret i mange af storbyerne over det seneste tilfælde af politivold, der havde døden til følge for den 46-årige sorte amerikaner George Floyd. 

Læs også Demonstration i Odense: - Jeg er bange for, at det en dag kan være en, jeg kender

- No justice, no peace, bliver gentagende gange råbt iblandt demonstranterne. 

Lene Junker, der er talsperson for "Racismefri By - Odense for mangfoldighed" indleder demonstrationen med en tale, der brager ud igennem højtalerne og ud over demonstranterne. 

George Floyd er det seneste offer på en kedelig lang liste over sorte amerikanere, der er døde i politiets varetægt. 

- Det er en støtte og opbakning til ofrene i USA og alle de mennesker, som er trætte af racisme og diskrimination, siger Lene Junker.

Demonstrationen foregik i Odense på banegårdspladsen fra klokken 17 til 18.15. 

Læs også Sort mands død udløser demonstration i Odense