Nøj, hvor cute: Nye løveunger i Odense Zoo

Odense Zoos nye løveunger kom fredag for første gang med deres mor ud i anlægget til flokkens øvrige hunner

I dag var der dømt ih, åh og nej, hvor cute, da Odense Zoo for første gang lukkede de seneste kuld løveunger ud i anlægget til de øvrige løver. De tre unger– en han og to hunner – har i de seneste syv uger været isoleret fra flokken med deres mor.

I første omgang lukkes de ud til flokkens øvrige hunner. Ugernes far, hanløven, bliver holdt væk fra ungerne et stykke tid endnu. Der er tale om vilde dyr, og en hanløve kan i nogle tilfælde godt ende med at dræbe ungerne.

- I naturen er det sådan, at hannen kan finde på at slå ungerne ihjel, når han overtager en ny flok. Det er ikke tilfældet her, fordi han er far til ungerne, så det skal nok gå, fortæller oplevelseschef Nina Collatz Christensen.

Når hunnerne har accepteret ungerne, kommer hannen også ud.

- Nu er de jo sammen med nogle erfarne hunner, som har set unger i anlægget før, men man kan jo se, at det går meget voldsomt for sig, når de tumler med de her unger. Og det kan ske det, at de kommet til at træde på dem eller bide dem lidt for hårdt, så det går helt galt, og de dør af det, fortæller Nina Collatz Christensen.

Odense Zoo har overskud af løver, så ungerne er ført på en såkaldt overskudsliste, så andre zoologiske haver kan overtage dem, hvis de står og mangler, men der går et par år, før de eventuelt skal væk, fortæller Nina Collatz Christensen.

 

 

Oversigt

    Oversigt