Nu bygges et af Danmarks største bål

På Engen i Fruens Bøge er man i gang med at forberede et af Danmarks største bål. Træ, svarende til 80 lastbillæs, er ved at blive fragtet til stedet.

Klokken 9.00 tirsdag formiddag var de første 17 læs i hus - og omkring 63 mangler altså stadig, før heksen kan futtes af tirsdag aften.

Men det er ikke bare kæmpebålet, der skal tændes. For de mindste vil der blive fyret op under små bål og mulighed for at lave snobrød allerede inden sengetid - fra klokken 16.00.

Herudover er der musikprogram, der byder på Odense Skoleorkester, Bound By Law, Natsværmer og Husorkestret feat. Ida Gard.

Det stor bål tændes klokken 21.20 - og for nogle slutter programmet først, når det legendariske nøgenløb er gennemført.

Oversigt

    Oversigt