Nu falder dommen: Stjernekommentator for retten i Odense

Den tidligere cykelstjerne Rolf Sørensen risikerer torsdag i Østre Landsret i Odense at miste sit kørekort efter gentagne lovovertrædelser.

De tre klip i kørekortet var brugt, derfor faldt hammeren over den tidligere cykelstjerne og nuværende ekspertkommentator på TV 2 hårdt, da han den 11.maj 2015 blev registreret af en automatisk fartkontrol på Svendborgvej i Odense. Her kørte Sørensen 92 kilometer i timen, mens den tilladte hastighed blot er 60 kilometer i timen. Det svarer til en overskridelse på mere end 30 procent.

Fordi det ikke var første gang den tidligere indehaver af den gule trøje i Tour De France kørte for stærkt i sin lille Fiat 500XL faldt hammeren hårdt ved byretten i Odense. I juni 2016 blev han her dømt til en ubetinget frakendelse af kørekortet i seks måneder plus en bøde på 3000 kroner. Det er den dom Rolf Sørensen har anket.

Eftersom den tidligere toprytter, der i dag kommenterer blandt andet Tour De France med Jørgen Leth og Dennis Ritter, ankede dommen har den endnu ikke haft betydning for ham. Han har således siden dommen i byretten fortsat transporteret sig selv i bil mellem hjemmet i Vedbæk og kommentatorjobs på Kvægtorvet i Odense.

Overfor dagbladet BT har TV2 fastholdt, at Rolf Sørensens virke på stationen ikke vil komme i fare selvom han dømmes ved Østre Landsret torsdag.

Oversigt

    Oversigt