Nu kan du købe dit eget værtshus i Odense

Efter 46 år sælger ejeren af Restaurant Målet i Odense sit værtshus for millionbeløb.

Det legendariske Odense-værthus Restaurant Målet er sat til salg. Værthuset, der har ligget i Jernbanegade i det centrale Odense siden 1972, kan købes for 8.750.000 kroner, fremgår det af boligannoncen

Restaurant Målet er en populær sportspub med en lang række sportsrekvisitter, primært inden for fodbold.

Værthuset er kendt for at have mange stamkunder. Der er plads til 50 spisende gæster i restauranten i stueetagen, der blandt andet er kendt for at servere schnitzler.

Skarp konkurrence blandt ølbarer

Det er ejeren Bent Jørgensen, der har sat ejendommen i fire etager til salg. Han startede for 46 år siden Restaurant Målet sammen med sin kone.

Det traditionsrige værthus er kendt af de fleste odenseanere. I Jernbanegade er der dog i de senere år kommet øget konkurrence blandt de øldrikkende kunder.

Lige over for Restaurant Målet ligger det nyligt åbne Dunkbar, og ølbaren Mikkeller har planer om at åbne på Store Gråbrødrestræde i foråret 2018 - tæt på Restaurant Målet, Café Kræz, Gertruds og Snik Snak.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt