Nu skal borgerne bestemme over millioner

Det lokale demokrati skal udvikles og borgerne skal have direkte indflydelse på hvad pengene bliver brugt til. Derfor får ti lokalområder i Odense nu over to millioner kroner til at udvikle deres lokalområder.

Nu får ti lokalområder i Odense hver 220.000 kroner. Pengene skal give borgerne mulighed for at føre deres egne idéer ud i livet.

Tidligere har Odense Kommune uddelt penge til projekter i Skibhus, Bolbro og Højby. Men nu er i alt ti områder med i "Borgerne Bestemmer".

- Vi har fået flere lokalområder med i 2018, og det viser hvilket drive og engagement, der findes i Odense. Desuden har vi en god blanding af helt nye områder og tidligere deltagere. Der er altså områder, som har haft gode erfaringer med at deltage, og det rygtes heldigvis. Jeg er glad for, at Økonomiudvalget fandt penge til, at vi kunne få flere med i Borgerne Bestemmer, og jeg er virkelig spændt på at se, hvad der kommer ud af årets pulje, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

Puljen er fordoblet

Det er femte gang, at kommune uddeler penge til lokalområderne, og i år er puljen fordoblet. I hvert område har en lokal arbejdsgruppe søgt om midler, hvorefter lokale borgere byder ind med idéer - og efterfølgende stemmer alle i lokalområdet om, hvilke projekter der skal gennemføres.

- Først og fremmest må jeg sige, at vi har fået ti meget stærke ansøgninger. Der er virkelig mange ildsjæle i Odense, som vil gøre noget godt for deres lokalområde, og det vil vi gerne understøtte. Nu inviterer Center for Civilsamfund alle deltagerne til en fælles workshop i Borgernes Hus, så de kan blive godt klædt på, og så er jeg sikker på, at Borgerne Bestemmer endnu engang bliver en positiv oplevelse, siger Søren Weber, der er leder af Center for Civilsamfund.

De ti lokalområder

 

 

Oversigt

    Oversigt