Ny chef for symfoniorkesteret

Efter 11 år stopper Per Holst som orkesterchef for Odense Symfoniorkester. Den 49-årige klassiske guitarist Jesper Lûtzhøft overtager fra 1. august hans stilling.

- Odense symfoniorkester er for mig at se et af de orkestre i landet, der er mest innovativt og har mest mod på at udvikle symfoniorkesteret rolle i en moderne tid, siger Jesper Lûtzhøft.

Han kommer fra en stilling som producent i Danmarks Radio og har tidligere været mangeårig leder af Den Anden Opera i København.

Jesper Lûtzhøft er ind til videre ansat på en et-årig kontrakt, hvor han blandt andet skal stå med det kunstneriske ansvar for orkesteret.

- Jeg er ikke i tvivl om, at et orkester, der som repertoire har "verdens bedste musik" har meget at sige nutidens mennesker, siger den nyudnævnte orkesterchef. 

Oversigt

    Oversigt