Ny kvindeklub i fodbold på Fyn

OB's kvindelige elite er nu løsrevet fra klubben og bliver fremover en ren kvindeklub med navnet Odense Q.

Den nye klub Odense Q overtager fra og med den kommende sommer OB-holdenes DBU-licenser, skriver fyens.dk.

Odense Q har som selvstændig kvindeklub en ambition om at skabe et bæredygtigt fundament.

Klubben får base i Marienlystcentret, men vil arbejde på at blive et sportsligt og værdimæssigt fyrtårn for alle fynske klubber med pige- og kvindefodbold.

Blandt andet vil der ske talentudvikling under betegnelsen Team Odense Q, hvor Marienlyst og Tarup Paarup er moderklubber.

Den ny klub, der blandt andet tæller 10 landsholdsspillere får klubfarverne bordeaux og sort. 

Oversigt

    Oversigt