Ny maskine redder nyfødte

Som det eneste sygehus i provinsen har Odense Universitets Hospital en helt specielt maskine, som kan redde nyfødte, der har manglet ilt under fødslen.

Maskinen er en madras, der køler de nyfødte ned til 33.5 grader, og det kan redde de nyfødte fra at få hjerneskade, hvis de ikke har fået nok ilt under fødslen.

Når den nyfødte bliver kølet ned, har kroppen brug for mindre energi og så bruger hjernen også mindre ilt.

OUH har haft maskinen i halvanden måned, og det var først meningen , at den skulle tages i brug om en uges tid, men i torsdags blev der brug for kølemadrassen.

Helle Damm og Kenneth Kinatowski blev forældre til deres andet barn, men den lille pige var død ved fødslen. Hurtigt fik lægerne genoplivet den lille pige, og så blev hun lagt på kølemadrassen.

Lægerne på OUH er ikke i tvivl om, at maskinen var med til at redde den lille piges liv. 

Se TV2/Fyns indslag i aften 19.30.

Oversigt

    Oversigt