Nyt psykologkorps i fængslerne: Hjemme skjuler Susanne detaljer fra jobbet bag tremmerne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fængselsbetjentene i Odense Arrest har indtil nu kun haft hinanden at tale med, hvis de ikke aktivt bad om andet.
Det er ikke alt, hvad der sker på jobbet i Odense Arrest, Susanne fortæller, når hun kommer hjem.
Det kan være svært at forklare for udenforstående. Selv ens partner, man har levet med i mange år, forstår det ikke altid.
Det gør kollegerne til gengæld. Det er dem, man taler med om hverdagen og om de sjove, svære eller tragiske episoder, man udsættes for. Derfor joker Susanne af og til med, at hun og de andre fængselsbetjente i arresthuset er én stor dysfunktionel familie.
- På mange måder er vi hinandens bedste. Men vi kan også være hinandens værste. Om man vil det eller ej, gør det her system noget ved os som mennesker, siger hun.
Susanne og resten af landets fængselsbetjente er en del af en branche, som er i krise. Antallet af indsatte stiger, antallet af ansatte falder, og en stor del af dem, der er tilbage, bliver nedslidte eller syge.
I et forsøg på at rette op på det psykiske arbejdsmiljø er et hold af interne psykologer nu blevet tilknyttet fængslerne og arresthusene. Det var et af punkterne i den flerårsaftale for Kriminalforsorgen, regeringen sammen med Dansk Folkeparti, SF og Konservative blev enige om i 2021.
Mandag var første dag for ordningen, og i Odense Arrest og resten af Syddanmark er Kristian Winther Pedersen Kriminalforsorgens nye psykolog.
Normale reaktioner på et unormalt miljø
Himlen er blå over Odense Arrest. Fra kontoret kan man i forgrunden se muren og pigtråden, i baggrunden stikker domkirkens spir op, og en reklame bevæger sig på toppen af Fisketorvet.
Et sted i det 162 år gamle arresthus kan man høre den taktfaste lyd af et spil bordtennis, og ude på gangene runger det, når en indsat i klipklapper trasker rundt med vasketøj. Der er fyldt op – som der altid er - og der er også ro på. Men som Kristian Winther Pedersen har lært gennem samtaler med fængselsbetjente, har man altid et øre ude på gangen. Hvis nu.
Det er den der ”hvis nu”, som kan være en af en af grundene til at tale med en som Kristian Winther Pedersen.
- Vagtsomheden er noget, der over tid kan sætte sig i én, og som er vigtigt at få talt om, siger han.
Og at tale om jobbet, hvordan det går, og hvor man er på vej hen, skal de ansatte i Odense Arrest nu på planlagte supervisionsmøder hver tredje måned. Inden den nye ordning havde fængselsbetjentene her på stedet godt nok nogle tilbud, de kunne gøre brug af, men ellers havde de kun hinanden at tale med, hvis de ikke aktivt bad om andet.
- Supervision skal være med til at normalisere fængselsbetjentenes reaktioner. For det er jo normale reaktioner på et unormalt miljø. Supervisionen kan være med til at skabe et rum, hvor man får talt om det, der fylder i dagligdagen, og gennem kollegial feedback får blik for nye handlemuligheder, siger Kristian Winther Pedersen.
- På den måde skal der stille og roligt gå en bevægelse i gang, så man får et blik for, at ingen af os er supermænd eller superkvinder. Og at ingen kan holde til at være i arbejdsmiljøer, der stiller høje følelsesmæssige krav lang tid ad gangen, uden man har nogen indsatser.
En ny generation
En machokultur har altid præget de lange gange i fængslerne, og ifølge Susanne har dele af særligt den ældre generation af kollegerne svært ved at bede om hjælp og tale om tingene.
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - udgav i 2020 en rapport, hvori der også står, at fængselsbetjentenes forestillinger om usårlighed kan forhindre, at de ”erkender og accepterer psykiske belastninger”. Der står også, at ”John Wayne-syndrom kan udgøre barrierer for, at betjente opsøger psykologhjælp eller støtte i det hele taget.”
I 23 år har Susanne været ansat i Kriminalforsorgen. Hun har været fængselsbetjent, enhedschef og fængselsbetjent igen, så hun ved, hvad hun taler om, når hun siger, at der på trods af dårlige statistikker, ”er sket noget i vores system”. Hun oplever, at de unge og nyuddannede fængselsbetjente har en anden tilgang til at tale om tingene.
- Der er ved at ske en kulturforandring, som er rigtig godt på vej. Det, tror jeg, kommer til at gøre en stor forskel på den lange bane i vores system, siger Susanne.
Men selvom en ny generation af fængselsbetjente skulle have en mere åben tilgang, er det stadig ”et lukket land”, som Susanne kalder sin verden i arresthuset. Det er svært for udefrakommende at forstå, hvordan det er at arbejde i en arrest eller et fængsel, og derfor er det også vigtigt, at det nye hold af psykologer er et internt et af slagsen.
På den måde har de en bedre forståelse for de problemer, fængselsbetjentene og Kriminalforsorgens andre ansatte kan havne i, mener både Susanne og Kristian Winther Pedersen.
- Ved at trække det her inhouse og få faste psykologer, der kender organisationen, kan man forhåbentlig levere en bedre kvalitet. Når jeg kommer ind i et arresthus eller et fængsel, er jeg gæst i andres faglige kultur, den kultur skal jeg have en god forståelse for for at kunne byde troværdigt og kvalificeret ind i, siger Kristian Winther Pedersen.
Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, mener, at psykologkorpset er en god idé, men at det ikke er den endelige løsning på det problem, hans medlemmer står i.
Han er også enig i, at det er godt, at psykologkorpset er internt. Fængselsbetjente har fortalt ham om eksterne psykologer, som de har talt med, og som ikke har forstået, hvad deres problem egentlig har handlet om.
Forfriskende nyt
For at komme ind i Odense Arrest skal man som udefrakommende søge om at få adgang, og man skal give adgang til, at Kriminalforsorgen må hente oplysninger om én i kriminalregistret. Ved indgangen skal man aflevere sin taske og sin telefon.
Da vi mødes, kan Kristian Winther Pedersen derimod gå direkte ind, hvilket også er et billede på, at han er en del af firmaet.
Senere skal han videre til Kolding Arrest, som også er en matrikel, han dækker. Hans opgaver spænder mellem at afvikle supervision, bistå med krisehjælp, holde forebyggende samtaler og rådgive om nye tiltag, der kan gøre arbejdsmiljøet i de enkelte fængsler og arresthuse bedre.
På morgenmødet i Odense Arrest fik Susanne og kollegerne lidt mere at vide om psykologholdet, men helt hvad det kommer til at indebære, ved hun ikke endnu. Hun håber, det kan være med til at løse nogle problemer i opløbet, inden de vokser sig store.
- Det ville være forfriskende nyt, som Susanne siger.
Arbejdsmiljøet i de fynske fængsler har tidligere på året været i fokus.
TV 2 Fyn kender Susannes fulde navn, men har af sikkerhedshensyn valgt blot at kalde hende Susanne i artiklen.
