Nytårskur for damerne

I dag onsdag var 139 damer fra de odenseanske plejecentre samlet til en festlig nytårskur.

Nytårskuren for damerne fra de odenseanske plejecentre begyndte traditionen tro med en nytårstale, hvorefter det er tid til en let anretning ford e festklædte damer.

Menuen bestor af franskbrød med laks samt et glas hvidvin, og til kaffen et udsøgt kagebord bestående af hasselnøddekage med skovbærskum og belgisk chokoladekage.

Undervejs var det levende musik, fællessang og dans.

Aktiviteter i Plejeboliger

Det er "Aktiviteter i Plejeboliger" under Odense Kommunale Ældrepleje, der står bag damernes nytårskur.

I løbet af året har "Aktiviteter i Plejeboliger" blandt andet holdt herrefrokost for de mandlige beboere på byens plejecentre.

- Kvinderne på plejecentrene har efterlyst en damefrokost. De har jo set, hvor glade mændene var for deres herrefrokost. Desuden vil vi gerne give kvinderne en anderledes oplevelse med en nytårskur, hvor de kan møde andre mennesker, og de har mulighed for at lufte det pæne tøj. Det er vi damer jo vilde med!, siger Vinnie Skovkjær, leder af Aktiviteter i Plejeboliger.

Aktiviteter i Plejeboliger får udover eget personale hjælp af 16 frivillige.

Arrangementet foregik på Havnens Gourmet i Odense.

Oversigt

    Oversigt