I det fynske folks tjeneste

OB-fans laver hånlig smædesang til Rasmus Falk

Rasmus Falks skifte til FC København har fået en OB-fan til at lave en sang om offensivprofilen. Og der er ikke ligefrem tale om en hyldestsang.

Billede fra videoen: Afskeden med Falk.

I de seneste sæsoner har den med afstand største profil i den stribede OB-trøje været Rasmus Falk. Men til sommer er det slut. Her flyver Falken videre til ligarivalerne fra FC København.

Den beslutning er ikke faldet i specielt god jord hos mange OB-fans, der er kommet med mange, nogle af dem ret grove, udfald mod OB-spilleren. Andre har været mere kreative i deres hån af Rasmus Falk, der beskyldes for kun at skifte på grund af penge.

Få er dog gået så langt som Martin Schade, der har lavet en sang og en musikvideo, der ikke ligefrem hylder Rasmus Falk.

- Vi har ikke lavet den fordi vi er sure eller vrede på Rasmus Falk. Vi er ærgerlige over, at han er mistet for OB, og derfor synes vi, at det kunne være sjovt at lave en video, siger filmklipper Martin Schade, der har lavet filmen sammen med en ven.

- Man syntes da lidt anderledes om det, når de ramme ens egne, men videoen er da meget godt lir. Det er med til at vise, at fodbold er så stærkt et brand, at der er noget, der bruger tid og energi på at lave sådan noget, siger OBs sportsdirektør Jesper Hansen.

Fri for at være kritisk er sangen dog ikke. En af linjerne i sangen lyder blandt andet:

"Tillykke med millioner af kroner - men penge gør sjælen hul - du kan ikke købe dig til traditioner - når du danser om kalven af guld."

Selv siger Martin Schade, at hensigten ikke har været at svine Rasmus Falk til med videoen.

- Det har været vigtigt for os ikke at lave en sviner. Vi har taget udgangspunkt  i egen moral og etik, og vi synes selv, at vi har lavet en sober film, der også har lidt bid og kant, lyder det fra filmklipperen.

Du kan møde Martin Schade på TV 2/FYN kl. 19.30, hvor han vil fortælle mere om sangen og afskeden med Rasmus Falk.

Hør sangen 'Afskeden med Falk' her:

Afskeden med Falk

- Det er da meget godt lir

OBs sportsdirektør Jesper Hansen har set videoen, og har talt med Rasmus Falk om situationen.

- Man syntes da lidt anderledes om det, når de ramme ens egne, men videoen er da meget godt lir. Det er med til at vise, at fodbold er så stærkt et brand, at der er noget, der bruger tid og energi på at lave sådan noget, siger Jesper Hansen.

02:00 Luk video