OB-fans overfaldet før pokalfinale

Fans fra både OB og FC Midtjylland er blvet overfaldet i forbindelse med dagens pokalfinale på Brøndby Station.

Københavns Vestegns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at flere fodbold-fans er blevet overfaldet i forbindelse med pokalfinalen, som spilles på Brøndby Stadion.

Således bekræfter politiet et opslag på Twitter, hvor det fremgår, at det er gået ud over en OB-fan.

Ifølge opslaget blev en OB-fan overfaldet af seks maskerede personer, som var klædt i gult og blåt - hvilket er Brøndby IF's farver.

- De tvang OB-trøjerne af ham og hans venner, deres glæde og dag er totalt ødelagt. Hvad fanden sker der for sådanne idioter? Skrub ud af fodbolddanmark, står der i tweetet.

Københavns Vestegns Politi oplyser desuden til Ekstra Bladet, at det har modtaget en anmeldelse om, at en bus med FC Midtjylland-fans har fået knust bagruden.

Politiet kommunikationsansvarlige, Lars Andersen, tilføjer, de to holds fans har opført sig fredeligt.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt