I det fynske folks tjeneste

OB klar til at tæve Vejle: - Vi skal vise vildskab

300 sæsonkortholdere får lov at komme på Odense Stadion, når OB søndag eftermiddag møder Vejle i Superligaen.

OB må lukke 300 sæsonkortholdere ind til søndagens superligakamp mod Vejle. Foto: Pernille Gram

OB skal søndag eftermiddag slås for at bevare en flot statistik, når de hjemme i Bolbro får besøg af Vejle. OB er således ubesejrede i 15 kampe i træk mod østjyderne.

Midtbaneslideren Moses Opondo ser frem til at komme tilbage på vindersporet efter sidste weekends skuffende nederlag til AGF. Han kan dog se store kvaliteter hos søndagens modstandere.

- Vejle er et friskt hold. De er også rigtig dygtige på bolden, og de har nogle gode individualister. De har fået en rigtigt fin start på deres Superliga-sæson, og det er et spændende hold, siger Opondo til klubbens hjemmeside.

Læs også OB kæmpede: AGF vinder målfest i Aarhus

Moses Opondo peger på, at en succes mod vejlenserne kræver endnu mere fokus på den sidste tredjedel af banen. 

- Vi slår dem ved at fortsætte med at gøre vores ting og have fokus på slutprodukt. Vi skal være ærgerrige og vise endnu mere vildskab i feltet. Og så bare banke det lort ind, siger midtbanespilleren.

OB-træner Jakob Michelsen har til eftermiddagens superligakamp udtaget samme trup, som tabte 2-4 mod AGF.  Skadeslisten i OB består fortsat af Alexander Juel, anfører Janus Drachmann, Mart Lieder og Christian Vestergaard.

Kampen mod Vejle starter klokken 14 på Odense Stadion.

OB-truppen til kampen mod Vejle

27. Oliver Christensen
30. Sayouba Mandé

 

2. Oliver Lund
4. Ryan Johnson Laursen
5. Kasper Larsen
6. Jeppe Tverskov
7. Issam Jebali
10. Sander Svendsen
11. Emmanuel Sabbi
14. Jens Jakob Thomasen
15. Max Fenger
16. Jørgen Sjkelvik
17. Sveinn Aron Gudjohnsen
19. Aron Élis Thrándarson
23. Troels Kløve
24. Marco Lund
25. Moses Opondo
26. Mikkel Hyllegaard
29. Mads Frøkjær

 

Skader:
3. Alexander Juel
8. Janus Drachmann
9. Mart Lieder
28. Christian Vestergaard