OB køber nigerianer

Den 25-årige midtbanespiller, Izunna Uzochukwu, har skrevet kontrakt med OB frem til sommeren 2019.

Izunna Uzochukwu kommer fra den russiske klub, Amkar Perm, hvor han kun har haft begrænset spilletid, hvilket er årsagen til, at han skifter til OB efter kun godt et halvt år i Rusland.

Han var en markant profil, da han spillede på FC Midtjylland i superligaen indtil sommeren 2015.

- Han er en klar forstærkning af vores hold, siger OBs sportsdirektør, Jesper Hansen til OB.dk.

Izunna Uzochukwu begynder træning i OB allerede tirsdag og kan være med i den sidste måned af vinteropstarten, så der er god mulighed for at han og resten af holdet lærer hinanden at kende, inden sæsonstarten mod AGF 26. februar.

Han kommer til at spille i den stribede trøje nummer 15.

Oversigt

    Oversigt