OB-profil: Offensiven kan sprudle i foråret

Mikkel Desler tror på et stærkt forår for både sig selv og resten af OB-truppen, der efterhånden er ved at vænne sig til Kent Nielsens spillestil.

Opstarten efter vinterpausen har været god for OB, der har haft en lang træningsperiode, hvor holdet har arbejdet intenst med træner Kent Nielsens ideer, tanker og visioner. 

Kent Nielsen tiltrådte som OB-træner i sommer, hvor pausen ikke er lige så lang, så derfor har vinterpausen gibvet god mulighed for at få spillestilen endnu bedre ind under huden for OB-spillerne.

Jeg tror på, vi kommer til at sprudle offensivt.

Og det kan mærkes, fortæller kantspilleren Mikkel Desler.

- Man kan klart mærke, at relationerne mellem spillerne er blevet bedre. Der er selvfølgelig kommet nye ansigter til, men for størstedelen af os er spillestilen ikke ny, og det gør det også nemmere, for dem der er kommet til at falde hurtigt ind i systemet, siger Mikkel Desler til bold.dk.

Han fortæller at der er blevet arbejdet på at få offensiven til at fungere endnu bedre - selv om det i efteråret var i den anden ende af banen, OB havde de største problemer.

- Jeg tror på, vi kommer til at sprudle offensivt, og det er også det, vi har arbejdet på i opstarten. Vi har haft en masse tid til at implementere Kents spillestil på holdet, og det håber jeg, vi kommer til at se i størstedelen af foråret, siger Mikkel Desler.

Den hurtige midtbanespiller har store forventninger til foråret, hvor han håber at få mere spilletid på favoritpositionen på midtbanen, efter han i sidst på efteråret satte sig på højrebacken efter en længere skadesperiode.

- Man må spørge Kent om, hvilken plads han ser mig som. Jeg har fået vist, at jeg til nøds kan dække en back, men jeg ser mig selv som kantspiller i den formation, vi spiller. Det tror jeg også, at Kent gør, men det har nok været i holdets tjeneste, at jeg har været back et par gange.
 

Oversigt

    Oversigt