OB spillede uafgjort med Braunschweig

OBs sidste testkamp inden sæsonstart i superligaen endte uafgjort 3 - 3 mod 2. Bundesligaklubben Eintracht Braunschweig.

OBs træningskamp lørdag mod Eintracht Braunschweig blev en måltig affære, der endte 3 - 3, skriver bold.dk.

Kampen begyndte jævnbyrdigt, men efter 35 minutter bragte Rasmus Festersen OB foran.

Selvom Suleiman Abdullahi udlignede få minutter efter, holdt OB fanen højt og få minutter inde i anden halvleg scorede Rasmus Jönsson til 2 - 1 til OB.

Igen skabte Suleiman Abdullahi balance i regnskabet efter 57 minutter.

Knap 20 minutter før tid kunne indskiftede Yao igen bringe fynboerne foran, men fem minutter før sidste fløjt udlignede Julius Biada på et langskud.

OBs træner, Kent Nielsen, ærgrer sig over resultatet, som han mener kun skyldes, at Braunschweig dygtigt udnyttede nogle få fejl i forsvaret.

- En sejr til OB ville ikke have været ufortjent, siger han til klubbens hjemmeside.

Se hans videokommentar til kampen her.

OB spiller første superligakamp mod Silkeborg fredag den 15. juli.

 

Oversigt

    Oversigt