Odense-ansatte vinder rejse til Den Dominikanske Republik

Erhvervsskolernes Forlag i Odense vandt en rejse til Den Dominikanske Republik i Dansk Firmaidrætsforbunds landsdækkende motionskampagne "Arbejdspladsen motionerer".

I tre uger har over 15.000 danskere rundt om på arbejdspladserne i Danmark motioneret mere end sædvanligt. Og der dermed med i opløber til at vinde rejsen.

Og det var med en smule vantro i stemmen, at Jane Staal Hansen fra Erhvervsskolernes Forlag i Odense modtog beskeden om, at hun og 13 af hendes kolleger fra holdet "Team EF" skal ud at rejse.

- Vi er rigtig glade for at have vundet hovedpræmien og glæder os meget til at komme ud at rejse sammen. Vi har deltaget i kampagnen de seneste par år, så det var jo helt fantastisk, at vi vandt denne gang, siger Jane Staal Hansen fra Erhvervsskolernes Forlag i Odense.

Erhvervsskolernes Forlag er placeret i Odense med en afdeling i København. Forlaget har 58 ansatte.

Oversigt

    Oversigt