I det fynske folks tjeneste

Odense Banegård evakueret efter fejlalarm

Der var ikke fare på færde, da der lørdag gik en alarm på Odense Banegård.

Arkivfoto. Foto: TV 2 FYN / Arkiv

Banegårdsbygningen i Odense blev lørdag kort før klokken 15 evakueret, da alarmen gik.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.  

- Det, jeg kan sige, er, at det er korrekt, at der har været en alarm, men det er en fejlalarm. Den afspillede en besked om, at der er en situation, og at man skal forlade centeret, siger vagtchef Peter Vestergaard.

Åbnet igen

Bygningen nåede at være evakueret i mindre end en time, og i den periode kørte der fortsat tog til og fra stationen.

15.40 var meldingen fra politiet, at bygningen var blevet åbnet igen.