Mangler halv milliard til velfærd: Borgmester vil have modstandere med i ny aftale

Åbentstående invitation til oppositionen for at skabe nyt fundament for velfærdsforlig. Der mangler halv milliard.

Salget af Fjernvarme Fyn er lagt i mølposen. Nu skal arbejdshandskerne på for at finde den manglende halve milliard.

Derfor rækker Peter Rahbæk Juel nu hånden frem til oppositonen.

-  Vi fastholder prioriteringen af velfærdens fundament. I dag har forligskredsen indgået en tillægsaftale, så vi friholder børn, ældre og medarbejdere for konsekvenserne af det indstillede salg. Vi kommer til at mangle en halv milliard kroner i 2024. Dem, der har forladt velfærdens fundament, har en åbenstående invitation til er tiltræde aftalen, som den som foreligger nu. Det bliver svært at løfte, men det handler om at finde rigtige vej, sagde Peter Rahbæk Juel.

- Mange har været bekymret for salget af Fjernvarme Fyn, og de slipper nu for den bekymring. For byen som helhed er det værd at tage med i dag, sagde borgmesteren.

Han lagde ikke skjul på sin utilfredshed over rådgivningen i sagen.

Mens Odense-rådmand Brian Dybro (SF) i dag kaldte Energistyrelsen og Horten Advokater for hundehoveder efter deres rådgivning om Fjernvarme Fyn, kaldte Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel Energistyrelsens kompetencer til at tolke loven for "ubrugelig".

- Man kan ikke svare klart på sin egen praksis, og det stiller salget af Fjernvarme Fyn og også allerede indgåede salg i en umulig og uklar situation, sagde Peter Rahbæk Juel på et pressemøde tirsdag, hvor byrådsflertallet samtidig aflyste salget.

- Energistyrelsen er simpelthen ikke sin opgave voksen som lovfortolkende myndighed, sagde borgmesteren.

Rådgivningen fra husadvokatfiormaet Horten Advokater, som Odense Kommune har givet 1,8 millioner kroner for, havde borgmesteren heller ikke rosende ord til.

- Vores eksterne rådgivning burde have været håndteret anderledes fra starten. Vi burde have fået en langt tydligere fornemmelse for risikoen i det her salg. Det skulle have været trukket langt skapere op. Vi vil ikke ud i langvarige juridiske slagsmål. Det skaber usikkerhed. Derfor stopper vi salget, sagde Peter Rahbæk Juel.
 

Oversigt

    Oversigt