I det fynske folks tjeneste

Odense Bys Museer og H.C. Andersen Centret: Intet racistisk i eventyret om Den Lille Havfrue

Forsker har svært ved at koble Den Lille Havfrue til racisme.

Den Lille Havfrue på Langelinie i København har fået malet "Racist Fish" - på dansk "racistisk fisk" - på sig. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fredag morgen kunne forbipasserende på Langelinie i København se Den Lille Havfrue have fået malet "Racist Fish" - på dansk "Racistisk Fisk" - på sig.

Læs også Utilfredse demonstranter i Odense: Folk kunne være blevet væk på grund af regler

Men der er umiddelbart ikke noget racistisk i H.C. Andersen-eventyret "Den Lille Havfrue", vurderer Ane Grum-Schwensen. Hun er museumsinspektør ved Odense Bys Museer og ansat ved H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet.

- Selvfølgelig er det sådan med litterære tekster generelt, at man kan læse dem med mange forskellige briller på.

- Jeg har dog lidt svært ved at se, hvad der skulle være specielt racistisk i eventyret "Den Lille Havfrue", siger Ane Grum-Schwensen.

 Du kan læse eventyret her og vurdere, hvad du mener.

Racisme også et emne i 1800-tallet

Hærværket mod Den Lille Havfrue sker i en tid, hvor der bliver snakket meget om forskelsbehandling alt efter hudfarve.

Emnet var også oppe at vende i 1800-tallet, hvor H.C. Andersen levede.

Der fandtes således i udpræget grad forskelsbehandling i den danske forfatters tid, fortæller Ane Grum-Schwensen.

- Det var noget, han var klar over, og som han egentlig også tog fat på i flere af sine værker.

- Det gjorde han blandt andet i det dramatiske arbejde, der hedder "Mulatten", som også kan læses på mange forskellige måder, men som i hvert fald er et indlæg i debatten om forskelsbehandling på grundlag af hudfarve, siger hun.

"Mulatten" handler om en person, som hverken er sort slave eller medlem af den hvide overklasse.

I stedet er hovedkarakteren Horatio en outsider i begge verdener.

Fakta

Den Lille Havfrue er igen blevet udsat for hærværk. Det er bestemt ikke første gang, at statuen oplever det. Den lille dame, der fyldte 100 år i 2013, har i årenes løb måttet lægge krop til meget. Læs mere her:

 

 

* I 1964 fik hun savet hovedet af. Kunstneren Jørgen Nash påstod at kende forbryderne, men nægtede at afsløre identiteten på dem. I sin erindringsbog påstod han selv at have smidt hovedet i Utterslev Mose. Men det blev aldrig fundet.

* 20 år senere mistede havfruen den arm, hun støtter sig på. I 1984 blev den savet af. Kort tid efter fik hun den dog igen, da gerningsmændene meldte sig med armen.

* I 1998 mistede havfruen hovedet igen. En nat blev det savet af med en nedstryger. Få dage efter fik hun det igen. Angiveligt kontaktede gerningsmændene en fotograf, der senere selv blev anklaget for at have skåret det af. Sigtelsen blev dog opgivet.

* I 2003 kom havfruen igen alvorligt til skade. Ukendte gerningsmænd sprængte hende væk fra hendes vante plads på stenen ved Langelinie.

* I løbet af årene er havfruen ikke kun blevet lemlæstet. Flere gange er hun blevet overhældt med maling, og hun har både haft nissehue, burka og det svenske og norske fodboldlandsholds trøjer på.

* I 70'erne holdt hun et banner, hvor der stod: "Ja, og så fik kvinderne ligeløn. Se - det var et rigtigt eventyr", og efter Ungdomshuset på Nørrebro var blevet ryddet i 2006, blev hun sprayet helt pink, mens der kom til at stå "69" på stenen.

* Den Lille Havfrue blev skabt af skulptøren Edvard Eriksen i 1913 og givet som gave til København af bryggeren Carl Jacobsen.

 

 

Kilder: Den Store Danske, DR

Se mere