Odense en anelse større i 2007

Efter udsigt til igen at miste beboere, da befolkningstallet blev gjort op efter første halvdel af 2007, regner Odense Kommune nu med at få omkring 100 flere beboere, når året er slut.

I første halvår af 2007 var Odenses befolkning faldet med 996 personer i forhold til 2006.

Men nu ser det ud til, at det tabte er genvundet og det forventes nu at byen kommer ud af 2007 med en befolkningstilvækst på knap 100 personer, fortæller Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Har undersøgt årsagerne

Da halvårstallene med faldende befolkning kom, viste de en tendens, der begyndte i 2003.

Det fik Odense Kommunes økonomiudvalg til at bestille en undersøgelse af årsagerne.

Blandt hovedkonklusionerne er:

  • Primære årsager til fraflytning er arbejde eller personlige årsager
  • Næsten halvdelen af fraflytterne mener ikke Odense har et dynamisk erhvervsliv og spændende jobmuligheder

Oversigt

    Oversigt