Odense Energi og Energi Fyn fusionerer

En fusion mellem Odense Energi og Energi Fyn betyder en indtægt til Odense kommune på en milliard kroner - penge som skal bruges blandt andet til udviklingen af bymidten og Thomas B. Triges Gade.

Borgmester Jan Boye bekræftede onsdag aften at Odense Byråd og Energi Fyn har besluttet at indlede en sammenlægningsproces.

- De to selskaber skal i fremtiden være et stor slagkraftigt fynsk energiselskab. Nu skal der betalet afgift af pengene - 40 procent - så milliarden bliver cirka med renter 750.000 millioner kroner. En trediedel er allerede besluttet at vi bruger på Thomas B. Thriges Gade-projektet, siger borgmester Jan Boye til TV 2/FYN. 

Bestyrelserne for de to selskaber holdt bestyrelsesmøder onsdag aften for træffe de endelige beslutninger.

Meddelelsen ventes officielt bekræftet i torsdag formiddag.

Efter TV 2/FYNs oplysninger har et flertal af politikerne i Odense byråd sagt ja til beslutningen. Kun enhedslisten har endnu ikke taget stilling.

Oversigt

    Oversigt