- Børn af aber og svin.
Sådan lød en 58-årig Odense-Imams udtalelser om jøder i en Moské i Odense. Derfor skal Imam Mohamad Al Khaled Samba eller bare Abu Bashar for retten i Odense 20. december.
Talen fandt sted i moskeen på Ørbækvej 274 i Odense i september 2014. Den blev optaget og senere publiceret på Youtube.
Fordi ordene faldt i en Moské mener politiet, ifølge tiltalen, at de hånende udtalelser om jøder blev udbredt offentligt. Imamen opfordrede også, ifølge tiltalen, til at slå jøder ihjel.
Den 35-årige mand, der på facebook opfordrede til at slå jøder ihjel, skal møde i retten torsdag på Frederiksberg. Han ventes at tilstå, det skriver Ekstra Bladet.