Odense Kaserne lukker aligevel

Selvom det først så ud som om Odense Kaserne vil blive skånet, er det desværre ikke tilfældet. Det bekræfter det fynske medlem af Forsvarsudvalget Trine Bramsen (S).

Tidligere kom det frem, at kasernen i Sønderborg og Bülows kaserne i Fredericia lukker, men her var Odense Kaserne ikke nævnt som lukningstruet.

Desværre må Odense Kaserne se sine dage talte, for lejemålet er allerede opsagt, bekræfter medlem af Folketingets Forsvarsudvalg Trine Bramsen:

- Odense Kaserne lukker desværre. Det kan jeg bekræfte. Når vi taler om store besparelser og omlægninger på hele forsvarsområdet, så er det klart, at man også ser på, hvor man kan spare. I odense beskæftiger forsvaret så få mennesker, at det ikke står mål med de udgifter der er til at leje bygningerne.

En del af det nye forsvarsforlig betyder desuden, at der skal være færre totalforsvarsregioner, og Totalforsvarsregion Syd, som Fyn hører under, skal samles med Totalforsvarsregion Midt og - Nord.

Der kommer således til at være to totalforsvarsregioner. En øst for Storebælt og en vest for Lillebælt, og altså ingen på Fyn.

Oversigt

    Oversigt