Odense klar til Kongeskib

Torsdag besøger Regentparret Odense på deres sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.

Som altid tiltrækker majestæterne sig maksimal opmærksomhed, på deres sejltur rundt i landet.

Rundt i hele byen

Torsdag i Odense skal Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen blandt andet se nærmere på Brandts, Odense Marcipan, Varmestuen i Østergade - og naturligvis også den røde infoboks, der fortæller om byomdannelsen i Thomas B. Thrigesgade.

Odenses borgmester Anker Boye skal lede regenterne rundt i byen:

- Det er altid en fornøjelse, når medlemmer af Kongehuset besøger Odense, og jeg glæder mig meget til at kunne byde velkommen til både Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen. At Regentparret tilmed ankommer med Kongeskibet Dannebrog gør det til en endnu mere festlig begivenhed, og jeg håber at rigtig mange borgere vil møde op og bidrage til at Dronningen og Prinsgemalen får en god dag. Jeg synes, at vi har fået lagt et spændende program, hvor vi viser Odense fra byens bedste side, og med aktuelle projekter.

Se det hele i dit TV

Kongeskiber anløber Odense Havn klokken 10.00. Du kan se med direkte her på tv2fyn.dk eller på TV 2/Fyn fra klokken 9.30.

Fredag rejser de kongelige videre til Ærø. Her er vi også med fra 9.30.

Oversigt

    Oversigt