Odense Kommune bruger nærmest aldrig sit eget stadion

Det er yderst sjældent, at andre aktører end OB bruger Odense Stadion. Ud af i alt 90 brugsdage på fire år sidder OB på de 87. Det giver kommunen, der ejer stadion, et forklaringsproblem, mener kommunalforsker.

To gange har Ekstra Bladet brugt det. Og en enkelt gang har Marienlyst Boldklub. Men ellers er det OB, der sidder tungt på brugen af Odense Stadion. 

Det viser en aktindsigt over aktivitetskalenderne for Odense Stadion de seneste fire år, som TV 2 Fyn har kigget igennem.

I løbet af de fire år har OB brugt stadion 87 gange. Det svarer til 21 gange om året i gennemsnit og stemmer fint overens med den lejekontrakt, som OB har for Odense Stadion sammen med Odense Kommune. 

Aftalen, der blev opdateret i 2015, og som TV 2 Fyn også har fået aktindsigt i, viser, at OB's ejerselskab Odense Sport & Event betaler 1,75 millioner kroner i leje om året. For de penge får OB lov at bruge stadion op til 25 gange på et år. Skulle man få brug for flere dage, eksempelvis fordi kalenderen presses af europæiske kampe, kan man leje stadion yderligere for 70.000 kroner per dag, viser kontrakten.

Sådan er stadion blevet brugt de seneste fire år

Det er Odense Kommune, der er den primære ejer af Odense Stadion. Men det er yderst sjældent, at andre aktører får lov at bruge kommunens stadionfaciliteter. Kun tre gange på fire år har andre end OB nemlig gjort brug af stadion. 

Marienlyst Boldklub fik lov i 2018, da divisionsholdet tørnede sammen med Brøndby i ottendedelsfinalen i pokalturneringen. Og to gange er der blevet holdt skolefodboldarrangement af Ekstra Bladet. 

Men ellers står der OB på det hele. Den seneste ikke-OB-relaterede aktivitet ligger mere end to år tilbage.

Forsker: Kommunen har et forklaringsproblem

Når kommuner lejer idrætsanlæg ud, skal lejen være på markedsvilkår. Hvis lejen er sat for lavt, støtter kommunen på den måde en privat virksomhed, hvilket er ulovligt. Det fastslår et notat, som Konkurrencestyrelsen lavede i 2003, men som stadig er det dokument, parterne skal fastslå lejen ud fra. 

Odense Kommunes udgifter forbundet med driften af stadion udgør ifølge et svar fra Borgmesterforvaltningen 1,9 millioner kroner om året.

Og kommuner skal kunne bevise, at de får "value for money", når de for eksempel bruger penge på renoveringer og vedligeholdelse af stadioner eller håndboldhaller, fortæller kommunalforsker Roger Buch fra DMJX.

- Eliteidrætsklubber er ikke foreninger eller klubber. Det er private virksomheder, som er skabt for at tjene penge. Og kommuner må ikke støtte private virksomheder. Derfor skal man kræve en markedsleje.

- Det er klart, at der er mange borgere, der gerne vil støtte sportsklubber, men man skal også huske, at der er mange andre borgere, der er fuldstændig ligeglad med fodbold og ikke mener, deres skattekroner skal gå til at understøtte en privat virksomhed, siger han.

"En fiktiv råderet"

Ifølge kontrakten med OB er det Odense Kommune, der har brugsretten til stadion som ejer. Men i praksis tilhører stadion OB. Ifølge lejekontrakten kan kommunen kun få lov at bruge sit eget stadion, hvis man giver besked til OB et halvt år forinden. Og aldrig på dage, hvor OB spiller kamp.

- På papiret er der rigtig meget råderet, men i virkelighedens verden er det en fiktiv råderet. Historisk set har kommunen ikke benyttet sig af den. Råderetten har alene det formål at presse OB's betaling ned, siger Roger Buch. 

Han vil ikke vurdere, om der er tale om lovbrud, men han mener, at Odense Kommune har et forklaringsproblem:

- Det er først og fremmest et politisk problem, og en politisk beslutning ikke at benytte sig af råderetten. Om man synes, det er rimeligt, at kommunen på den måde giver en kæmpe rabat til fodboldklubben. Politikerne i Odense må spørge sig selv, hvorfor de har en ret, de ikke benytter sig af.

Et generelt billede

OB's leje af Odense Stadion ligger i den højeste tredjedel, når man sammenligner kontrakten med ti andre superligastadioner, der i dag ejes af kommuner.

- Vi ser helt generelt, at kommunerne bruger forskellige metoder til at presse lejen ned. En velkendt metode er, at kommunerne får en råderet, de som regel aldrig benytter sig af. Det giver kommunen et juridisk alibi for at presse huslejen ned, hvis de har ret til at bruge faciliteterne halvdelen eller en tredjedel af tiden, siger Roger Buch.

By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune oplyser i et skriftligt svar til TV 2 Fyn, at OB's leje er udregnet efter en markedsleje og efter Konkurrencestyrelsens retningslinjer.

Foreninger: Det er helt skævt

Hos Odenses resterende idrætsforeninger er man utilfreds med, at OB sidder på det hele på Odense Stadion, selvom kontrakten med Odense Kommune ret beset kun giver fodboldklubben 25 kampe om året.

- Det er fuldstændig skævt. Når man indgår sådan en offentlig-privat aftale, skal der jo være noget for begge parter. Og det er der jo ikke for kommunen, siger Henrik Schmidt, der er formand for SIKO, De Samvirkende Idrætsklubber i Odense, der har mere end 220 idrætsforeninger i Odense som medlem. 

- Jeg synes, det ville være en fantastisk idé at samle flere brugere ude på stadion. Lige om lidt kommer der jo en sportsefterskole, der ligger helt tæt ved. Man kunne se på hele stadionområdet som et rekreativt område for Bolbro til gavn for en masse andre brugere end blot OB, siger Henrik Schmidt.

Ringe udnyttelse giver dårlig økonomi for stadion

Notatet fra Konkurrencestyrelsen fastslår også, at man også skal have den dårlige udnyttelsesgrad med i ligningen, når man regner den korrekte leje ud, idet en superligaklub "kun vil have behov for at råde over et stadion et begrænset antal gange hvert år," som der står.

"En ringe kapacitetsudnyttelse giver en dårlig økonomi for stadion", og "Det er kommunerne, der har ansvaret for, at det kommunale stadion anvendes optimalt. (...) Det forekommer derfor oplagt at kommunen også benytter stadion til andre arrangementer end superligakampe", fastslår notatet.

Odense Kommune er, som TV 2 Fyn tidligere har fortalt, i dialog med OB om en modernisering af Odense Stadion.

Vi ville derfor meget gerne have spurgt borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V), om kommunen har ambitioner om at bruge stadion til mere end bare OB i fremtiden. Men ingen af dem har ønsket at stille op til interview. I en e-mail skriver borgmesteren:

”Det første vigtige skridt er at mødes med de forskellige parter og investorer. Vi skal have gang i arbejdet for at finde ud af, hvilket konkret projekt vi kan blive enige om – til gavn for hele byen og særligt bydelen omkring stadion. Derfor ønsker jeg ikke lige nu at gå ind i detaljerede diskussioner om projektet.”

Fra 2028 gælder nye regler for overdækning af alle tilskuerpladser i Superligaen. I dag er en tredjedel af pladserne overdækket, så derfor er en modernisering nødvendig, hvis man fortsat vil have, at der skal kunne spilles på højeste niveau i Odense.

- Og hvem skal betale gildet? Er det kommunens borgere eller er det lejer? Der er ikke noget problem i at modernisere og lave et tidssvarende stadion. Problemet er, at det bliver kommunens borgere i stedet for den relle bruger af stadion, der betaler for det, siger Roger Buch.

Et flertal i Odense Byråd har i budgettet sat foreløbigt 35 millioner kroner af til renovering af Odense Stadion. Grundtanken er at lave et offentligt-privat samarbejde, hvor andre investorer, heriblandt OB, også bærer til bordet med penge.

Der er dog endnu ikke nogen investorer, der har meldt sig på banen. OB's ledelse har ikke ønsket at stille op til interview.