18. nov. 2021 kl. 17:35
Lasse Beck Frost

Odense Kommune har ramt incidensgrænse: Indfører nu særlige tiltag

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Odense Kommunes incidenstal har passeret 400. Derfor indføres der nye tiltag særligt på børn- og ungeområdet.

I Odense Kommune indføres der fra torsdag nye coronatiltag, da incidenstallet nu overstiger den nationale grænseværdi på 400. 

Kommunen oplyser, at det særligt er blandt børn og unge, at smitten stiger og referer blandt andet til, at der er konstateret coronaudbrud på 23 skoler.

Derfor er det særligt på skoler og i daginstitutioner, at der nu vil kunne mærkes ændringer.

Grænseværdier for særlige tiltag

Det anbefales, at kommuner indfører særlige smitteforebyggende tiltag, hvis følgende kriterier gør sig gældende:

  • Der er 400 eller flere smittede per 100.000 borgere i kommunen
  • Der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage


Kriterier gældende for sogn:

  • Der er mere end 800 smittede per 100.000 borgere
  • Der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage
  • Positivprocenten er på tre procent eller mere


Kilde: Statens Serum Institut

Udendørs aflevering og aflyste sociale arrangementer

Blandt de særlige tiltag er, at skoleklasser så vidt muligt ikke blandes - både i undervisning og frikvarterer. Det anbefales blandt andet også, at sociale arrangementer på tværs af klasserne aflyses.

Derudover lyder opfordringen, at forældre og medarbejdere holder afstand til hinanden. Derfor skal aflevering og afhentning så vidt muligt igen foregå udenfor.

Læs den fulde liste over smitteforebyggende tiltag ved en kommunes overskridelse af grænseværdier ved at klikke her.

Læs også: Landsdækkende tal slår rekord: Sådan ser smitten ud i dit lokalområde
Gå tilbage Del
17. nov. 2021 kl. 23:27
Fyn

Landsdækkende tal slår rekord: Sådan ser smitten ud i dit lokalområde

Jens Thaysen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Der er i løbet af den seneste uge konstateret 1.756 coronatilfælde på Fyn.

Det seneste døgn er der fundet 3.907 smittetilfælde i Danmark, hvilket er det højeste i år. 

Også på Fyn har smitten godt fat, og ni ud af ti kommuner har et incidenstal på over 200. Der er dog kun en enkelt kommune, hvor smittetallene er høje nok til, at der anbefales særlige smittedæmpende tiltag. 

Det er på Nordfyn, hvor der den seneste uge er fundet 116 smittetilfælde. Det er en lille forbedring i forhold til tirsdag, hvor tallet hed 119.

Set over hele øen er der den seneste uge fundet 1.756 coronatilfælde.

Incidenstal på Fyn

Kommune 17/11 16/11 Forskel
Odense 441,3 415,6 6,2
Nordfyns 391 401,2 -2,5
Svendborg 281,1 293 -4,1
Kerteminde 233,6 266,9 -12,5
Langeland 325 235,6 37,9
Nyborg 399,5 380,8 4,9
Assens 340 315,6 7,7
Middelfart 220,2 177,2 24,3
Faaborg-Midtfyn 214,4 202,9 5,7
Ærø 83 49,8 66,7

Hvad er incidenstal?

Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode.


For overvågning af covid-19 benyttes primært kumuleret incidens, som er den samlede andel af befolkningsgruppen, der fik sygdommen i hele tidsperioden.


Kilde: Statens Serum Institut

Seks sogne på Fyn har inden for den seneste uge haft så høje smittetal, at der er blevet anbefalet lokale tiltag.

Det er sognene Flødstrup, Agedrup, Dalum, Krogsbølle, Brylle og Otterup. I de tre førstnævnte er man stadig over de grænseværdier, der afgør, om sundhedsmyndighederne anbefaler, at man griber ind lokalt. 

Kriterierne er, at der er mere end 800 smittede pr. 100.000 borgere, at der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage og, at mindst tre procent af alle corona prøver i sognet er positive.

Anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne afløser den tidligere ordning med automatisk nedlukning af sogne og kommuner, som udløb 1. september. 

To sogne over grænsen

Udover de nationale anbefalinger til tiltag, der indføres i Odense Kommune fra torsdag, har regionen oprettet to pop-up testcentre: Et på Tingløkkeskolen, der har åbent fredag og et på Ejerlykkeskolen, der har åbent lørdag. Begge fra klokken 13.00 til 18.00.

Agedrup og Dalum Sogn opfylder alle tre ovenstående kriterier for sogne, og derfor har borgerne i disse sogne mandag og onsdag modtaget besked fra kommunen via sms og e-boks om de øgede tiltag.

Sogn Incidens i sogne med nye smittede beregnet pr. 18-11-2021
Agedrup 1516,68
Dalum 882,14
Davinde 911,16
Korsløkke 723,96
Vollsmose 608,83
Dyrup 558,94
Munkebjerg 551,51
Thomas Kingos 473,88
Vor Frue 458
Lumby 437,79
Fredens 432,04
Næsbyhoved-Broby 387,1
Ravnebjerg 373,13
Stige 370,16
Sankt Knuds 353,47
Ansgars 348,85
Paarup 341,3
Hans Tausens 334,87
Bellinge 316,29
Seden 309,33
Hjallese 300
Sankt Hans 284,97
Fraugde 281,03
Åsum 268,46
Bolbro 247,52
Korup 237,48
Næsby 232,81
Højby 225,87
Tornbjerg 225,23
Fangel 219,54
Stenløse 188,73
Sanderum 182,84
Brændekilde 166,39
Ubberud 115,03
Kilde: Statens Serum Institut

Anbefalinger til kommunen om at følge de særlige smitteforebyggende tiltag ophører, når kommunen syv dage i træk på samme dag ikke har haft 400 eller flere smittede per 100.000 borgere og heller ikke har haft 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage.

3. dec. 2024 kl. 6:00

Det tog et kvarter at overtage landmands jord - nu skal hele landet kopiere Assens-model

LYT
Del

Landmand Niels Christian Hansen har afgivet landbrugsjord for at give plads til mere natur.

Før var omkring ti hektar af hans jord ved Strandby Bæk ved Haarby dyrket intensivt med afgrøder som kartofler og løg. Nu er det et vildtvoksende og delvist oversvømmet engområde med græssende køer og naturstier med offentlig adgang.

Beslutningen om at tage jord ud af produktion har ifølge Niels Christian Hansen været en nem og hurtig beslutning, uden hverken ballade eller bureaukratisk bøvl:

- Der er ikke kommet nogen og sagt: Nu skal I det her, og nu tager vi jeres jord, hvad enten I vil det eller ej. I stedet har vi taget en snak om, hvordan vi kan se os selv i det, siger Niels Christian Hansen.

Aftalen om omlægning af Niels Christian Hansens jord er kommet i stand i en en slags lokal grøn trepart, forhandlet på plads over en kop kaffe med Assens Kommune og repræsentanter fra Landbrugsstyrelsen.

- Vi satte os ned, og det tog ikke mere end et kvarter eller en halv time, så var vi enige om, hvordan vi skulle gøre det, fortæller Niels Christian Hansen.

Et par andre landmænd har også bidraget med jord i området, og det samlede projekt har givet en årlig CO2-reduktion på 183 tons og reducerer samtidig udledningen af kvælstof til Helnæs-bugten, som Strandby Bæk har udløb til.

Inddragelse og dialog

Udover kaffe består opskriften på en hurtig og nem omlægning til natur af følgende ingredienser: Tidlig inddragelse og ligeværdig dialog.

- Det er nødvendigt med en pragmatisk tilgang. Vores oplevelse er, at vi med vores model får en bred tilslutning, hvilket højner muligheden for at gennemføre store og komplekse naturprojekter, siger Jannik Seslef, projektleder og naturmedarbejder i Assens Kommune.

Opskriften kaldes for Assens-modellen og vækker opsigt i brede kredse. Ikke mindst har man i Ministeriet for Grøn Trepart fået øje på den særlige fynske opskrift.

- Det, de har vist er, at ved at starte med at inddrage folk og drikke kaffe, inden man laver projektet, kan det faktisk lykkes, og det kan også lykkes hurtigere, end man ellers har kunnet, siger Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.

DN: Bør være model for hele landet

Ifølge den netop indgåede grønne trepartsaftale skal der på landsplan tages mindst 400.000 hektar landbrugsjord ud af produktion. Med Assens-modellen og dialog-kaffe har man i Assens Kommune gennemført eller indgået aftale om omlægning af 2.300 hektar landbrugsjord, mens flere andre kommuner ikke for alvor har fået taget hul på opgaven endnu.

Den fynske natur-opskrift bør opskaleres og være model for hele landet, mener Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

- Kernen i den grønne trepartsaftale er, at den skal ud og fungere lokalt. Assens-modellen er en kæmpe inspiration, fordi den viser, at tingene kan vokse frem nedefra. Det kan give troen på, at den grønne trepartsaftale rent faktisk bliver til virkelighed, siger Maria Reumert Gjerding.

3. dec. 2024 kl. 10:07

Mistede begge nummerplader ved Rosengårdcentret

LYT
Del

Det er sjældent, man taber begge nummerplader på én gang.

Men enten er det, hvad der skete mandag aften ved Rosengårdcentrets parkeringsplads, eller også er nummerpladerne blevet stjålet, mens bilen holdt parkeret.

Da bilejeren parkerede på parkeringspladsen, havde bilen med al sandsynlighed nummerplader monteret både foran og bag bilen. Da forurettede efterfølgende kom ud til sin bil, var begge plader væk.

Anmeldelsen kom klokken 18.

3. dec. 2024 kl. 9:12
Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Ville pante sæk med dåser - så blev politiet tilkaldt

LYT
Del

Politiet blev tilkaldt, da en 46-årig mand mandag formiddag forsøgte at pante i Coop 365 på Vesterbro i Odense.

Manden fiskede flasker og dåser op af en officielt udseende pose, caféer og butikker bruger til at opbevare pant. Posen blev genkendt, og politiet tilkaldt.

- Det er en form for pose, pant bliver puttet i og klargjort til afhentning. Den er formentlig blevet stjålet i nærområdet, fortæller Fyns Politis kommunikationsmedarbejder Mads Boel.

Posen var ifølge døgnrapporten lukket med strips, forretninger gør brug af.

Manden oplyste til politiet, at han havde fundet posen liggende på jorden.

Han er sigtet for tyveri.

3. dec. 2024 kl. 8:04

Genoplivningsråd advarer om grønne blink på førstehjælperes bil

Dansk Råd for Genoplivning vender tommelfingeren nedad for planen om at tilbyde frivillige førstehjælpere grønne blink på taget af deres biler, skriver Beredskabsinfo.dk.

Transportminister Thomas Danielsen (V) vil give førstehjælpere mulighed for at bruge grønne blink på taget. Det skal få de andre bilister til at vise ekstra hensyn.

Men Dansk Råd for Genoplivning mener, at ordningen kan udsætte både førstehjælpere og andre bilister for fare. Rådet mener også, at brugen af grønne blink risikerer at skabe forvirring og udvande betydningen af de blå blink.

Det kan medføre, at danskerne ifølge rådet "får svært ved at skelne mellem, hvordan de skal agere ved de to former for blink".

Læs også: Hjerteløbere får grønne blink - forening er skeptisk
Gå tilbage Del
4. jul. 2024 kl. 16:12

Hjerteløbere får grønne blink - forening er skeptisk

Normalt skal man være opmærksomme på blå blink, der kommer fræsende i trafikken.

Men nu er der en ny farve på vejene, man skal være opmærksom på: Det grønne.

Det nye blink er til hjerteløbere, som med blinket på taget af bilen forhåbentlig kan komme nemmere og hurtigere frem i livreddende aktioner.

Med ordningen bliver mødt med skepsis hos Langelands Hjertestarterforening, hvor Henrik Schakow er formand. Hør ham sætte ord på det i videoen ovenover.

Det grønne blink er en forsøgsordning, som træder i kraft fra januar 2025.

Læs også: Akuthjælperne på Langeland må nu køre med blå blink
Gå tilbage Del
29. jun. 2023 kl. 18:26

Akuthjælperne på Langeland må nu køre med blå blink

Kasper Buch Petersen

Akuthjælperne på Langeland må i fremtiden køre med blå blink.

I dag var transportminister Thomas Danielsen (V) på besøg hos den langelandske hjertestarterforening, og her blev der officielt givet tilladelse til at køre med udrykning.

Færdselsstyrelsen har tidligere givet afslag på, at akuthjælperne må køre med udrykning, men med ministerens besøg er det nu lovligt.

- Jeg er kommet til at kigge på, hvordan vi har givet de her tilladelser, og der kan jeg konstatere, at det er for kompliceret, for bøvlet og for administrativt tungt. Derfor er jeg heller ikke færdig med at se på det her område endnu, siger Thomas Danielsen. 

Det var sidste sommer, at Akuthjælperne fik afslag på at køre med udrykning i akuthjælpebilerne.

Afslaget fra Færdselsstyrelsen bundede i, at styrelsen ikke mente, det var forsvarligt i forhold til trafiksikkerheden, men den argumentation forstod foreningens formand, Henrik Schakow, ikke noget af, da afslaget kom i sommer:

- Alle akuthjælperne har fået undervisning af politiet. De er derfor rustet til at kunne køre udrykning, forklarede han.

3. dec. 2024 kl. 7:11
Beredskab Fyn

Det kommunale beredskab står over for "historisk store udfordringer", siger KL

LYT
Del

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) står de enkelte kommuners beredskab over for ”historisk store udfordringer”, når det kommer til at håndtere klimaforandringerne, cybertrusler og andre kriser i samfundet.

Derfor bør Danmarks kommende beredskabsaftale, som er ved at blive forhandlet på plads på Christiansborg, ikke kun ruste statens beredskab til fremtidens mere vanskelige og komplekse samfundstrusler, men også kommunernes:

- Vores opfordring er klar: Brug beredskabsforhandlingerne til at investere markant i at styrke de nære kommunale beredskaber, lyder det fra formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen (S), der også er borgmester i Middelfart Kommune.

- Vi ved, hvad der er brug for

Baggrunden for fempunktsplanen er blandt andet, at det ifølge KL i 98 ud af 100 tilfælde er kommunernes beredskabspersonale, der rykker ud til danskernes krisesituationer, og ikke det statslige.

Alligevel sagde beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) i november til mediet Altinget, at de kommunale beredskaber ikke skal have tilført penge i den kommende beredskabsaftale.

Det har vakt utilfredshed hos Johannes Lundsfryd Jensen og KL, der mener, at de politiske beredskabsforhandlinger også skal prioritere penge til kommunernes beredskab.

Ifølge beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) er forventningen, at flere af de punkter, som KL efterspørger, vil være en del af den kommende beredskabsaftale.

- Men jeg har også et ansvar for, at vi udnytter pengene bedst muligt, og derfor er det vigtigt for mig, at det statslige beredskab, som er et assistanceberedskab for det kommunale, kan løse nogle af de specielle behov, der er, og at det kommunale kan trække på det, fortæller han.

3. dec. 2024 kl. 6:19
"Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix"

Kedeligt nyt til pendlere - flere tog aflyst

LYT
Del

Skal man mellem Svendborg St. og Odense St eller omvendt, så skal man lige tjekke sin afgang en ekstra gang.

Go Collective, der er operatør på strækningen, oplyser, at et tog i hver retning er aflyst på grund af personaleforhold.

Aflysningen gælder tog 2814 mellem Svendborg St. og Odense St. med afgang klokken 07:22, og tog 2815 mellem Odense St. og Svendborg St. med afgang klokken 06:31.

3. dec. 2024 kl. 5:00
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Til formiddag er der chance for sol - her er tirsdagens vejr

LYT
Del

Dagen starter skyet, men henad formiddagen kan solen bryde gennem skydækket.

Det holder tørt, og temperaturerne vil befinde sig på mellem tre og seks grader, og vinden vil være svag fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat daler temperaturerne med en enkelt eller to grader. Vinden vender og bliver let fra nordøst, og når det sker, vil der være en risiko for regn enkelte steder.

2. dec. 2024 kl. 22:22

Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist

LYT
Del

- Det ville være megatrist. 

Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.

Det er Michael Nielsen, som er formand for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.

- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL. 

- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.

Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.

Ulovlige kæmpekoncerter

Det er fortsat uvist.

Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige. 

Læs også: Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Gå tilbage Del
30. nov. 2024 kl. 13:50

Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil

Tinderbox

Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.

Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.

Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.

- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.

Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.

Koste hvad det koste vil

Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.

Det har givet ham blod på tanden.

- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.

Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.

Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.

- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.

Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.

Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden. 

Unge studerende: Det er ikke fair

TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni. 

Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.

- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.

En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.

Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner. 

- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen. 

Er du bekymret for din Tinderbox-billet?

- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.

Læs også: Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Gå tilbage Del
30. nov. 2024 kl. 17:01

Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta

Thomas Larsen Bjerre

Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.

I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.

Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.

Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.

- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.

Pengestærke mænd og stjerneadvokat

Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.

Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.

- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.

Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.

- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.

Usikkerhed om lovbrud

Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.

Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud? 

 - Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition. 

Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.

Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.

TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på. 


2. dec. 2024 kl. 21:38

  • Jeg har længe råbt for døve ører, siger borgmester om trussel

LYT
Del

Vandet stiger langs kyster og i havne, og i fremtiden bliver det et problem for boligejere, erhvervsdrivende og andre rundt om i det fynske. Det slår adskillige rapporter fast.

Det gælder også i Kerteminde. En rapport fra SDU, DTU og Navigating 360 viser, at 40 procent af boligerne af byen risikerer oversvømmelse i år 2071 til 2100 i tilfælde af en 100-årshændelse.

Derfor var flere fynskvalgte folketingsmedlemmer mandag inviteret til byvandring i Kerteminde sammen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).

Han står bag invitationen sammen med folketingsmedlem Lasse Haugaard Pedersen. Begge vil sætte spot på de udfordringer, byen står overfor i forbindelse med kystsikring i fremtiden.

Blandt andet spænder lovgivning og finansiering ben for projekterne.

- Jeg synes længe, jeg har råbt for døve ører, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen og tilføjer:

- Vi skal have mulighed for at rykke klimatilpasningen ud af vores anlægsbudget. Det er det vigtigste.

Udfordringer skal fjernes

Kommunerne er styret af, hvor mange penge de må bruge om året på anlæg - det der kaldes anlægsloftet - og det ønsker Kasper Ejsing Olesen ophævet i kystsikring-sammenhæng, så der er mulighed for, at kommunen selv kan begynde at kystsikre.

- Jeg havde da gerne set, at der var tilskud med, men vi vil gerne have låneadgang fra staten, selvom jeg da gerne havde set, at den betalte det hele. Men det handler om at være realistisk.

Navigating360, SDU, DTU

Lasse Haugaard Pedersen (S) glæder sig over, at hans folketingskollegaer kom med på tur i Kerteminde mandag.

- Jeg synes, at der er gode budskaber fra Kerteminde, som vi kan tage med videre, siger han.

Det samme mener Lars Christian Lilleholt (V).

- Vi står i en situation, hvor mange steder i Danmark vil opleve enorme konsekvenser, hvis ikke vi investerer. Så det her er et område, hvor vi kommer til at investere massivt i de kommende år.

Samtidig er han enig i, at det skal være nemmere at finde pengene og få lov at bruge dem.

- Er der ting, der ikke fungerer, og steder, hvor vi kan gøre det bedre i forhold til at fjerne de forhindringer, der gør at man ikke kan finansiere klimatilpasnings-projekter, så skal vi se på det, siger Lars Christian Lilleholt.

Hvornår kystsikringen i Kerteminde kan begynde, vides endnu ikke.

2. dec. 2024 kl. 20:50
Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Han tordnede mod Tinderbox - nu trækker Michael Nielsen sig efter "umenneskelig" behandling

LYT
Del

Han vil ikke direkte have lukket Tinderbox, præciserer Michael Nielsen, men i stedet insisterer han på, at “loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen jo naturligvis ikke fortsætte”.

Ikke alle har dog taget lige godt imod Michael Nielsens kamp mod den ultrapopulære festival.

- Det har været en hård og umenneskelig weekend for mig og min familie grundet alle disse misforståelser og efterfølgende repressalier på diverse sociale medier, siger han til TV 2 Fyn og tilføjer, at han i dag “har besluttet at overlade udtalelser vedrørende Tinderbox og Tusindsårskoven til andre interesserede kræfter”.

Inviteret til dialogmøde

Debatten har kørt på højtryk, siden det lørdag kom frem, at foreningen Dyrskuepladsens Naboer - som Michael Nielsen er en del af - med en “københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - ligesom Michael Nielsen altså vil have gået lovgrundlaget for afholdelsen af Tinderbox efter i sømmene.

Det har nu ledt til, at borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, har inviteret foreningen til et såkaldt dialogmøde torsdag eftermiddag.

Men hvis foreningens medlemmer tror, at der kan rykkes ved politikernes ståsted, tager de fejl, slår rådmanden fast.

- Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.

Michael Nielsen påpeger, at han udelukkende har udtalt sig som privatperson.

Læs også: Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning
Gå tilbage Del
2. dec. 2024 kl. 16:13

Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning

Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, inviterer nu bestyrelsen for foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde, hvor parterne skal se, om de kan nå til enighed.

Invitationen kommer i kølvandet på den seneste tids virak om, at foreningen med en "københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - lige som nabo til ultrapopulære Tinderbox Michael Nielsen insisterer på, at "loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen naturligvis ikke fortsætte".

Peter Rahbæk Juel til at udtalte lørdag, at det bliver over hans "politiske lig”.

Viger ikke en tomme

Men selvom fronterne har været trukket skarpt op, håber borgmesteren på, at parterne kan finde hinanden på mødet.

- Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor højt bølgerne er gået den sidste uges tid. Jeg har i virkeligheden en interesse i, at vi får fundet en solid planløsning, en juridisk løsning og et stabilt grundlag under koncerter på Tinderbox, Dyrskuepladsen og Bondestuen, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.

Rådmand Søren Windell stemmer i. Selvom der i invitation lægges op til, at alle aktører skal høres, slår rådmanden fast, at der fra politisk side bliver holdt fast i, at koncerterne skal afvikles.

- Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor det næsten er blevet uforsoligt, og nu rækker vi hånden frem. Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.

Dialogmødet er planlagt torsdag eftermiddag.

2. dec. 2024 kl. 19:55
Mikkel Skov Svendsen

Ny liste overrasker ikke - men i 2030 er Vollsmose ikke længere et parallelsamfund

LYT
Del

Vollsmose har siden 2018 været på Regeringens liste over parallelsamfund.

- Det er det mest udsatte boligområde, vi har i Danmark, fortæller direktør i Fremtidens Vollsmose, Tove Skrumsager Frederiksen.

Derfor var der heller ingen overraskelser på den netop offentliggjorte parallelsamfundsliste.

- Nej, det er der ikke. Det er altid spændende, hvem der ryger ud, men den har ikke overrasket mig. Det ser forventeligt ud, siger direktøren.

Planen med at omdanne Vollsmose går med andre ord efter planen.

- Vi kan se, at det går i den rigtige retning. Det må tage tid. Det skal det gøre. Lovgivningen siger, at hele omdannelsen skal være færdig i 2030, fortæller Tove Skrumsager Frederiksen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her